Skats kontrolbesøg d. 25/1-2013 gav anledning til to bøger om besøget og de konsekvenser det fik for mig.
Da materialet til Skat blev så omfattende og mundede ud i to nye bøger - "Skimmelramt - en redegørelse til Skat" og "Appendiks til Skimmelramt - en redegørelse til Skat", informerede jeg Skats nye sagsbehandler om, at der udkom en bog om dels hendes fejlbehandling men også hele forløbet med Skat og den omfattende dokumentation for lovbrud som jeg sendte.
Mine faktuelle oplysninger blev opfattet som en "trussel" og mundede telefonisk ud i en trussel om nultolerance fra Skats medarbejder, som ville henvende sig højere op i systemet, hvis min bog udkom og så var der nultolerance overfor mig ...
11 dage efter truslen havde min staldejer et uvarslet miljøtilsyn med krydsoverensstemmelse ...
Da Skats medarbejder havde lavet flere fejl i mit regnskab og "ikke havde kompetance til"at tage stilling til de lovbrud, der primært lå til grund for mit firmaunderskud, påklagede jeg sagen til skatteankenævnet, hvor sagen aktuelt venter på sagsbehandling.
Almindelig sund fornuft siger, at hvis man støder på forhold, man ikke har kompetance til eller viden om, er man etisk og moralsk forpligtet til at undersøge, hvad et sådant forhold med rette indebærer i en sagsbehandling, hvilket ikke skete.
Skat traf imod bedre vidende en urimelig og fejlbelagt afgørelse. Sagen blev anket til skatteankenævnet og på baggrund af anken søgte jeg om udsættelse med årsregnskabet og momsangivelsen.
Skat tromlede videre med, at jeg skulle selvangive og lave udvidet årsregnskab, selvom skatteankenævnets sagsbehandling har indflydelse på, om jeg skal lave regskabet på den ene eller den anden måde.
For de fleste er det logik, at man må vente, til der foreligger en melding fra skatteankenævnet, men det hindrer ikke Skat i at tromle videre og insistere på, at jeg skal aflevere et regnskab, som jeg lige såvel kan risikere at skulle lave om ...
Et andet kritisabelt forhold er, at landsskatteretten forholder sig til hesteholdet, hvor det først og fremmest er Sorø kommunes lovbrud, der skal vurderes og afklares, i forhold til den indflydelse det har på mit regnskab, da der er en lang række følgeomkostninger firmamæssigt, som jeg aldrig ville have haft, hvis kommunen havde overholdt loven, hvilket landsskatteretten slet ikke har forholdt sig til ...
Jeg vil i sagens natur ikke klandres for en lovbrydende kommunes dispositioner og overgreb, som i forvejen har kostet min søn og jeg dyrt igennem årene. Man kan undres over logikken i mange forhold, men set i lyset af at Skat ved at underkende mit hestehold på denne måde kan hindre mig i at få små 60.000 kr. retur i moms og personlig skat, forstår man jo, hvorfor det er så magtpåliggende for enhver pris at at fokusere ensidigt på hesteholdet snarere end det samlede billede, hvor diverse lovbrud er det, som har væltet min økonomi og firma.
Det ændrer bare ikke på, at det er forkert at delbehandle i stedet for at kigge på helheden ... |
