Vinding Forlag

Sorø kommunes roller i sagerne

Her kommer en beskrivelse og dokumentation for flere kritisable forhold, gentagne lovbrud m.m. fra en og samme kommune i hele to skimmelboliger i træk ...

Sorø kommune
Sorø kommune - første skimmelbolig
Statsforvaltningen, Tilsynet
 
Sorø kommune - anden skimmelbolig
 
Indenrigsministeriet i begge sager
 
Borgmesteren i begge sager
 
 
Indenrigs- og økonomiministeriet i begge sager
 
 
Ministeriet for by, bolig og landdistrikter
 
 
Ingen reaktion på diverse advokatbreve igennem 1 år
 
Ingen handling fra borgmesteren trods advokathenvendelse
Ingen handling på lægelige anbefalinger til kommunen og embedslægen


Så er retssagen startet op og jeg vil starte med at få fastslået, i hvilket omfang Sorø kommune har overtrådt loven. Som man kan se af ovenstående, så er begge boliger medtaget i oversigten, men jeg vil lægge ud med den første skimmelbolig.

Sorø kommunes rolle i skimmelgården

De to første henvendelser til Sorø kommune

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at det ikke er kommunens skyld, at der var skimmelsvamp på gården. Det er og bliver udlejere af skimmelgården, som er hovedansvarlige og denne del af sagen omtales under skimmelgården.

Forud for min første henvendelse til kommunen, som har både tilsyns- og handlepligt, talte jeg med LLO, som ikke kunne hjælpe mig, da lejemålet var en blanding af privat og erhverv. LLO henviste mig til kommunen, som "ikke kan finde mine to henvendelser" ...

Hvis man kan finde frem til datoen for en domsafsigelse, der involverer et erstatningskrav på en million kroner, kan man med dags nøjagtighed finde frem til den første dato, hvor jeg kontaktede kommunen. Det var en af LLOs medarbejdere i Slagelse, som var dommer/meddommer og det er jo en lidt usædvanlig sag. Hvorom alting er, så er de to opringninger til kommunen væsentlige, men jeg har også anden dokumentation, som gør opringningerne til en bi-ting.

Da jeg kontaktede kommunen, fik jeg oplyst, at kommunen ikke havde tilsynspligt med private udlejningsejendomme. Jeg kontaktede kommunen igen på et senere tidspunkt, hvor jeg fik det samme svar. Det er ikke korrekt, at kommunen ikke har tilsynspligt og kommunens bevidste eller ubevidste fejl, men fejlen betød, at jeg fik udgifter til opstaldning, lager, advokat og et have af følgeudgifter som ellers ikke ville have haft. Disse udgifter har jeg fortsat, selvom jeg igennem årene har gjort ret meget for at løse situationen, men det vender jeg tilbage til sammen med øvrige konsekvenser af at være skimmelramt.

Omkring de to telefoniske henvendelser kan jeg oplyse, at kommunen overtrådte notatloven, som siger:

Notatloven § 6/ Offentlighedslovens § 13

I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Når en kommune ikke reagerer på en henvendelse, er det bl.a. en overtrædelse af byfornyelseslovens kapitel 9:

Kapitel 9

Kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum

Kommunalbestyrelsens tilsyn

§ 75. Kommunalbestyrelsen skal efter retningslinjer, som den selv fastsætter, jf. dog stk. 6, føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det vurderes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige.

Stk. 2. Ved skønnet over, om benyttelsen af boliger og opholdsrum er forbundet med sundhedsfare, skal der navnlig tages hensyn til, om de pågældende boliger eller opholdsrum væsentligt afviger fra et eller flere af de mindstekrav, som er nævnt i stk. 3 og 4.

Stk. 3. Alle beboelses- og opholdsrum skal

1) yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj,

2) have fyldestgørende adgang for dagslys,

3) have forsvarlig adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri,

4) have mulighed for tilstrækkelig opvarmning og 5) have et tilfredsstillende indeklima.

Stk. 4. Enhver lejlighed skal ud over mindstekravene i stk. 3

1) have adgang til godt og tilstrækkeligt drikkevand,

2) have behørigt afløb for spildevand og

3) have tilfredsstillende adgang til wc.

Stk. 5. Ved skønnet over, om personer, som opholder sig i en bygning, udsættes for brandfare, skal der især tages hensyn til byggemåden og indretningen af de enkelte lejligheder og rum samt adgangsforholdene.

Stk. 6. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan fastsætte regler for kommunalbestyrelsens tilsyn.

 

Fra https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121028:

Kommunalbestyrelsens behandling af sager om fugt og vækst af skimmelsvamp i boliger og opholdsrum er reguleret i lov om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven), lov om almene boliger m.v. (almenboligloven) og byggeloven.

Formålet med vejledningen er at sikre, at kommunalbestyrelsen i den konkrete situation griber ind over for fugt og skimmelsvampevækst i boliger og opholdsrum efter de gældende lovbestemmelser.

 

1. Kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på skimmelsvamp

1.1. Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse

Kommunalbestyrelsen har i medfør af forskellige lovbestemmelser pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger, som benyttes til beboelse og ophold.

Tilsynsbestemmelserne indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen skal reagere, såfremt den bliver opmærksom på, at en bolig eller lokaler til ophold er angrebet af skimmelsvamp.

Tilsynsbestemmelserne omfatter:

1.2. Byfornyelsesloven

Lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 3. november 2006, som senest ændret ved lov nr. 436 af 29. maj 2008.

Efter lov om byfornyelse og udvikling af byer § 75 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, at bygninger, som benyttes til beboelse og ophold, ikke ved deres indretning og beliggenhed er sundhedsfarlige eller brandfarlige.

Tilsynet omfatter alle boliger og opholdsrum, som bebos eller anvendes - uanset ejerforhold. Det betyder, at både bygninger som anvendes eller bebos af ejeren selv samt udlejede boliger og opholdsrum er omfattet af kommunens tilsynsforpligtelse. Tomme lokaliteter, som ikke anvendes fx tomme boliger og erhvervslokaler er ikke omfattet af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse.

Der er ikke i loven fastsat nærmere regler for, hvordan kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge tilsynsvirksomheden, men kommunalbestyrelsen har ansvaret for at reagere, når den får kendskab til forhold, der skaber behov herfor, samt at tilsynet i øvrigt tilrettelægges således, at formålet med reglerne bliver opfyldt.

1.3. Byggeloven

Byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som senest ændret ved lov nr. 575 af 6. juni 2007.

Efter byggelovens § 16 A skal kommunalbestyrelsen påse, at byggeloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.

Efter byggelovens § 16 A har kommunalbestyrelsen pligt til at reagere, når den bliver opmærksom på et ulovligt forhold eller har en begrundet formodning herom. Et ulovligt forhold kan være overtrædelse af bestemmelser i byggeloven eller i bygningsreglementerne.

Angreb af skimmelsvampevækst i en bolig, der skyldes manglende iagttagelse af byggelovgivningen eller manglende vedligeholdelse, kan være et ulovligt forhold i medfør af byggeloven.

Pligten til at reagere gælder uanset, hvordan kommunen får kendskab til et ulovligt forhold. Der er således pligt til at reagere, når kommunen ved henvendelse, klager eller på anden måde bliver opmærksom på, at der kan foreligge et ulovligt forhold.

For at vende tilbage til kommunens rolle så har kommunen registreret en henvendelse fra mig med følgende tekst, som omtaler, at jeg bor med skimmelsvamp.

Bilag 1

Henvendelsen til kommunen er følgende:

Bilag 2

I forbindelse med disse to skrivelser overtræder kommunen forvaltningsloven, som siger:

§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.

Bilag

Mail til kommunens mandlige jurist d. 12-12-2008

Hej Janus

Tak for særdeles hurtig indsats med hensyn til aktindsigt :-)

Hvem er egentlig Christian Holt og Ole Bay?

Jeg kan se, at Niels har sendt en mail til Lene Hansen d. 25/2-08, som ikke er med i aktindsigten. Den vil jeg gerne have en kopi af. I det hele taget vil jeg gerne have kopier af interne mails samt andre notater med præcisering af dato m.v. jf. notatloven.

I aktindsigten savner jeg info i systemet om det afholdte fællesmøde, Roskildehjemmets henvendelse til Hanne Hansen samt mit møde med borgmesteren.

Hav en rigtig dejlig weekend :-)

Mvh.
Tinamaria

 

Når en kommune ikke reagerer på en henvendelse, som ifølge flere lovgrundlag er svigt af både tilsyns- og handlepligt medfører det erstatningsansvar jf. følgende skrivelse:

Bilag

 

Da der er tale om to skimmelboliger i træk og der er opstået helbredsskade og andre følger, foreslår jeg af retfærdighedsmæssige hensyn, at poster såsom helbredsskade, indbo m.fl. som udganspunkt deles imellem udlejere, Sorø kommune og Sorø boligselskab, da alle tre parter har en andel i disse udgifter og konsekvenser.

Rent faktisk har også andre myndigheder et medansvar i, at forløbet er blevet så langtrukkent.

Det er legaliseret lovbrud, når ministerier og tilsynsmyndigheder kigger den anden vej på trods af kendskab til lovbrud. Det er en skærpende omstændighed og et strafbart forhold jf. straffelovens

§ 81, stk. 8:

§ 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,

8) at gerningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt,

 

Straffelovens kapitel 5 og kapitel 16 har særlige bestemmelser og straframmer for offentligt ansatte og andre myndighedspersoner.

 

Fra http://www.lov24.dk/a/medvirken-ved-ledsagelse-og-passivitet:

Langt de fleste forbrydelser i straffeloven er beskrevet som aktive handlinger. F.eks. at udøve vold mod andre, begå et indbrud eller afgive falsk forklaring. Der findes dog også enkelte bestemmelser i loven, som omvendt kriminaliserer passivitet. Disse forbrydelser kaldes undladelsesforbrydelser og er karakteriseret ved, at den pågældende ikke gør, hvad der står i dennes magt for at forebygge eller afværge en forestående kriminel handling. Det er kun de absolut alvorligste forbrydelser og ulykker, som man som borger har en strafsanktioneret pligt til at hjælpe med at undgå. Også i forbindelse med medvirken kan man ifalde et ansvar for passivitet. Hvis man er til stede under en forbrydelse og på trods af kendskab til gerningsmandens hensigter eller fortsæt forholder sig passiv, så kan man ifalde et ansvar.

I de tilfælde, hvor loven påbyder en handlepligt, vil passivitet anses for en tilskyndelse af den kriminelle handling, hvorfor man kan straffes for medvirken, uanset at man objektivt ikke har udført den strafbare handling. I langt de fleste tilfælde må de medvirkende have indset – eller i hvert fald burde have indset – at det, som foregik, var kriminelt, hvorfor blot deres tilstedeværelse kan anses for medvirken. Er man omvendt til stede og forholder sig passiv under forbrydelsen og ikke på forhånd har kendskab til gerningsmandens hensigt eller fortsæt, så er man som udgangspunkt straffri.

Dette udgangspunkt modificeres dog i de situationer, hvor straffeloven pålægger en særlige handlepligt, hvilket typisk vil være de tilfælde, hvor den passive har en særlig tilknytning til forbrydelsen. En sådan særlig tilknytning forelægger bl.a., hvis vedkommende har et medansvar for situationen – f.eks. i det tilfælde hvor situationen pludselig udvikler sig, og hvor vedkommende har tid til at reagere. Ved fortsat passivitet straffes man. Et andet eksempel er de tilfælde, hvor den passive har en særlig tilknytning til offeret – f.eks. forældres pligt til at varetage deres børns tarv og velbefindende. Er man bevidst om, at ens barn udsættes for vold, vanrøgt eller andet overfald, så har man en pligt til at handle. I sådanne situationer strækkes handlepligten meget langt. Handlepligten består i, at man skal gøre, hvad man kan for at forebygge eller forhindre forbrydelsen – dog kun i det omfang det er muligt uden særlig fare eller opofrelse for én selv eller andre.

Ovenstående lovparagraffer findes i straffelovens kapitel 4.

Omkring retssagen og de to skimmelboliger:

skimmelgården | Sorø boligselskab | lægerne | statsforvaltningen | ministerier
politi | ombudsmanden | retten | Skat

 

retur

retur til retssag

retur til demonstration

TINAMARIA FABRINA JENSEN

Forfatter, terapeut, underviser, forlægger, konsulent m.m.

Mobil 40 91 20 93 | tinamaria@vindingforlag.dk | www.vindingforlag.dk