Skimmelsagen

”Du kommer til at flytte ud vestpå og det er ikke rigtig noget,
du bestemmer eller har indflydelse på.
Der er brug for din energi til at heale stedet”.

Marion - kanal og reikimester

I februar 2006 var min søn Kasper og jeg ude og kigge på en gård. Huset var på ca. 150 kvadratmeter og stalden var ca. 120 kvadratmeter. Der var fire tønder jord til. I første omgang kunne vi ikke rigtig finde stedet, da husnummeret var placeret helt nede ved jorden og dertil var dækket af sne. Måske var der allerede dér et tegn, som jeg overså? Boligen så rigtig pæn og nydelig ud og både Kasper og jeg længtes efter luftige rammer ovenpå de små og knappe rammer i vores tre foregående boliger, som var en konsekvens af min skilsmisse. Selvom vi var flyttet de tre gange i Jyllinge og Gundsømagle, gik Kasper i den samme skole, indtil han fik nogle problemer i skolen og selv ville skifte til en anden skole.

På gården var der lys og rum samt mulighed for at samle alle mine aktiviteter under et tag. Jeg kunne have kontor, lager, undervisnings- og behandlerrum, privat bolig samtidig med at Kasper fik en rigtig dejlig boltreplads både indenfor og udenfor og jeg kunne få min hingst Millton hjem i stedet for at have ham opstaldet ude, hvilket tog samværstid fra Kasper. Nu kunne vi på en anden måde være fælles om at have hest og vi skulle helt sikkert have en eller flere hopper til Millton. Jeg så frem til at tilbringe noget mere tid sammen med Kasper og få en fælles interesse op og stå.

Første gang vi så stedet, blev vi inviteret indenfor af den daværende beboer Anita. Hun oplyste varmeforbrug, el og var meget sød og imødekommende på alle måder. Den ene udlejer kiggede forbi og hilste på os udenfor. Det var to brødre, Lars og Steen, som lejede gården ud. Vi snakkede lidt og Lars oplyste, at kælderen var tør. Varmeudgiften kendte han ikke, selvom han og hans bror var opvokset på ejendommen, men det var dyrt, fortalte han.

Da vi kørte hjem, spurgte jeg Kasper, hvad han havde lyst til? Hvad synes du, mor? Jeg vil hellere høre, hvad din fornemmelse er af stedet, inden jeg fortæller dig min. Jamen, jeg synes, vi skal tage det mor. Hvorfor spurgte jeg? Så skal du jo skifte skole og der er jo ikke kammerater sådan lige i nærheden? Det betød ikke noget for ham og han remsede alle de fordele op, som han kunne få øje på. Jeg ville også gerne have stedet, så jeg ringede til Steen og takkede ja til boligen. Jeg var interesseret i leje med forkøbsret, men det kunne overhovedet ikke komme på tale.

Kasper og jeg tog derned igen for at måle op og Anita og jeg aftalte nogle bytte-handler i forbindelse med fold, stald og nogle effekter indenfor. I forbindelse med opmålingen tog jeg billeder af de forskellige rum, så jeg bedre kunne huske detaljer fra den groft skitserede grundplan, jeg havde lavet over boligen.

Flytningen skulle deles op over to gange, da vi ikke havde så meget plads i den gamle bolig. På grund af bl.a. mine egne private bøger kom flyttefirmaet med 130 flyttekasser. Den første flytning blev rykket, da Anita ikke var fraflyttet som aftalt. Vi havde aftalt, at hun afleverede lejemålet rengjort, hvilket det langtfra var, da vi endelig flyttede ind - tværtimod. Det var så beskidt både indenfor og udenfor, men da jeg aldrig er bleg for at hjælpe, tilbød jeg Lars og Steen min hjælp. Da Anita meget hurtigt truede med LLO, fordi hun ikke fik sit depositum retur, tog jeg billeder for at hjælpe udlejerne. Jeg havde godt lagt mærke til skimmelpletter på toilettet, men det så man jo mange steder, så de blev vasket af med Rodalon, om end de vedblev med at være synlige.

Der var overvældende beskidt, så min ven og computerekspert Willy og jeg foretog en omfattende rengøring, hvilket sparede udlejere for ca. 10-14.000 kr. Som tak for hjælpen købte de en opvaskemaskine, som dog helst ikke måtte forlade huset ved en fraflytning. Da Willy skulle tilslutte den, studsede vi begge over det udefinerbare, der var på væggen ud imod gårdspladsen. Lars og Steen, som begge var kommet med opvaskemaskinen, vidste heller ikke, hvad det var. Vi fik sat lidt skik på huset indvendigt, så jeg bedre kunne koncentrere mig om at pakke ud og det var en gevaldig håndsrækning, Willy gav mig. Han er altid utrolig hjælpsom og tjenstvillig – en rigtig god ven og kammerat.

Der skete mange ting og uheld den første måned og jeg tror faktisk, at Lars var forbi dagligt. To gange gik vandrøret i stalden på grund af hestene. Fyret virkede ikke gentagne gange, varmefordelingen nåede ikke ordentligt rundt i systemet, der var skorstensbrand på grund af løbesod og en masse andet. Termostaten i fyret blev skiftet, da det vedblev med at sætte ud og smeden korsede sig, dengang han opdagede, at termostaten i fyret var smeltet, så man ikke kunne styre eller regulere temperaturen.

Jeg måtte også rense huset for åndeenergi. Normalt plejer jeg at gøre dette alene, men af en eller anden grund havde jeg ikke lyst til at gøre det og allierede mig med en af mine uddannede konsulenter, Tenna, der også er reiki-indviet.

Allerede den første aften i huset blev jeg klar over, at Kasper og jeg ikke var alene, da der pludselig lød et højt knald ude fra udestuen. Da jeg kom derud, steg der en røgsky op fra loftslampen. Da jeg kiggede det tykke glas efter, var der kommet en revne op igennem glasset, så der havde virkelig været tryk på. Jeg sagde ikke noget til Kasper og vi gik til ro.

Dagen efter var Lars der med smeden og de var på loftet og checke et eller andet og vores hunkat Daisy løb op derop. Kasper hentede hende ned igen og sagde intet før næste morgen, hvor han spurgte, om jeg kunne huske, at Daisy var løbet på loftet? Ja, det kunne jeg jo godt og så fortalte han, at da han kom derop, sad der en dreng på ca. 11 år nede i den anden ende og kiggede på ham. Jamen Kasper – hvorfor har du intet sagt om det? Jeg var ikke klar over, at du kunne se sådan noget. Næh - men han gjorde jo ikke noget.

Tenna kom og gav en hånd med med at rense huset. Jeg sagde til Kasper, at han så måtte checke vores arbejde, når vi var færdige og om det var lykkedes os at få ham ud. Kasper konstaterede nøgternt, at han jo ikke altid kunne rende og checke mit arbejde …

Vi startede oppe på loftet, hvor jeg lavede reikitegnene. Tenna og jeg talte ikke sammen, førend hvert enkelt rum var blevet renset. Herefter vendte vi vores oplevelse sammen. Efter loftet fortsatte vi i bryggerset, hvor vi begge meget fysisk fornemmede en ældre mandsperson med en pænt stor vom. I køkkenet fornemmede vi en krumrygget ældre dame med en meget fin og stille energi. I den lille mellemgang og i spisestuen registrerede jeg mest den ældre kvinde, men Tenna fornemmede noget mørkt og ubehageligt på Kaspers værelse, som hurtigt forsvandt. I spisestuen fornemmede vi også kulde. Der var ikke rigtig noget i de resterende rum, men i kælderen fik Tenna en meget klar følelse af, at der havde været meget med pengefejder eller kamp om penge i huset. Vi fik Kasper til at checke vores udrensning og den lille dreng havde forladt huset.

Jeg spurgte Lars, om der havde boet en ældre krumrygget dame og en mand med en pæn vom, hvorpå Lars kiggede helt vantro på mig med åben mund og polypper. Hvad - er det noget, du har siddet og fantaseret om? Nej, det er det ikke og så fortalte jeg ham om rensningen.

Jeg talte med en shaman om vores oplevelser og hun forklarede, at kuldefølelser er energi fra afdøde, hvilket jeg godt vidste og fysiske fornemmelser i egen krop er nulevendes energi, hvilket var nyt for mig.
Jeg hentede Millton hjem fra Skævinge, hvor jeg havde lånt en vallak til at gå sammen med ham, da jeg aldrig har villet have, at han gik alene, hvilket hingste ellers plejer. Måneden efter var jeg ude og købe Talena, som jeg faldt pladask for og afleverede vallakken med tak for lån. Millton var ellevild med en dejlig dame i farvandet og Talena kom omgående i brunst. Som hingste- og hoppeejer var der også nye ting at lære og jeg måtte føle mig lidt frem. De var nu så søde begge to og det var også meget nyt for dem.

Det var dejligt at have hestene lige i baghaven. Der var selvfølgelig ekstra arbejdsopgaver ved at have dem hjemme med indkøb af foder, hegn og folde, men det var skønt at sætte sig ud med en kop kaffe eller sidde i stuen og kunne kigge ud på dem, hvad enten det var morgen, middag eller aften. Når man har dem hjemme, kan man fordele hestearbejdet over flere gange på en dag, i stedet for når de er opstaldet ude, hvor man skal lave det hele samlet.

Der var mange andre arbejdsopgaver på gården og jeg tog fat fra en ende af. Jeg lavede folden større og måtte lave den om grundet manglende erfaring, da der skulle køres gylle ind og så kunne jeg lige så godt ved samme lejlighed udvide den helt ned til skellet, så de havde hele stykket at gå på. Det var så livsbekræftende at lukke dem ud på den store nye fold, hvor der først kom to glade heste løbende, som var skarpt forfulgt af tre glade børn og efter dem kom vores kat Daisy, som er en mellemting imellem en hund og en kat. Hun fulgte mig ofte de 300 meter op til skraldespanden og med retur.

Lars havde tilbudt et gulvtæppe i den stue, hvor gulvet var grimt. Jeg tilbød i stedet at lægge gulv og påtog mig gerne udfordringen, hvilket han ikke selv havde mod på. Jeg kan godt lide at prøve kræfter med mig selv og jeg ville hellere have tørt brænde i stedet for betaling.

Det var min plan at lave et stærkt fremstød for min bog, når gulvet var lagt og boligforholdene på plads og i overensstemmelse med gode Feng Shui forhold. Gulvet blev lagt og min mor var ret stolt af mig. Mit gulv var i hvert fald lagt langt pænere end det i spisestuen, hvor det var en tømrer, der havde lagt det.

På gården blev jeg træt, fik hovedpine og hoste. I meget lang tid tillagde jeg det de mange ekstra arbejdsopgaver, flytning og stress. Når man er stresset, ryger man mere og kan tillige få hovedpine. Hovedpine kan også komme af at tage for hårdt fat og det gjorde jeg jo både inde og ude.
Trætheden fortsatte og det kunne jeg ikke forstå, da jeg normalt har et drive, der ligger udover det sædvanlige. Selvfølgelig kunne jeg godt brænde ud og have brug for at lade op, men som regel gik der ikke så lang tid, førend jeg atter kørte i højt gear, hvilket var mit normale tempo. Jeg kaldte det så en flyttedepression. Arbejdsmæssigt var der også nedgang, da jeg jo primært beskæftiger mig med energimæssigt arbejde, hvilket indebærer, at min indtjening daler, hvis min energi ikke er i top.

Da vi havde boet der i et halvt år, tog Kasper og jeg på en familielejr for spiseforstyrrelser. Jeg havde troet, at jeg var kureret for det og at min til tider manglende appetit var en naturlig følgevirkning, når jeg var stresset eller ked af det. Familielejren var primært for Kaspers skyld.

Kim og Tove passede gården og Kim satte lys op i kælderen. To dage efter fik Kim lungebetændelse, da hans luftveje er meget sarte. Kim sagde, jeg ved godt, det lyder åndssvagt, men der er altså skimmelsvamp på gården - jeg kan smage det.

Jeg gik på nettet og læste om det og her kunne jeg se, at samtlige mine symptomer passede overens med skimmelsvamp - bl.a. træthed, mathed, muskelsvaghed, hoste, irritation i øjne og hovedpine. Jeg havde også irritation i øjnene, men det havde jeg tilskrevet nye øjenprodukter. Irritationen i halsen kunne jo stamme fra hosten og rygning.

Kim havde også berettet om de fugtige sofaer og det klamme lagen under dynerne, når de gik i seng om aftenen, hvilket jeg selv oplevede dagligt - også i fyringssæsonen. Uanset hvor meget jeg fyrede, var huset aldrig andet end smålunt, men stadig med en grundkoldhed så det var en gyser at gå i seng. Mit fyringsforbrug lå fire gange højere end oplyst af Anita og selv med det forbrug, var huset ikke varmt. I starten kørte både oliefyr og brændefyr samtidigt, uden at huset var ordentligt varmt grundet manglende isolering i gulv, vægge og loft samt en forkert placeret radiator i stuen. Efterfølgende gik jeg over til at fyre med brænde og briketter, som Anita havde oplyst gav en god og stor varmeværdi.

Der havde været en gammel vandskade i spisestuen, som blev repareret, da der stadig trængte vand ind. Tømreren opfordrede Lars til at rense tagrender, for de var temmelig fyldte og Lars indrømmede da også, at det var et par år siden, han sidst havde renset dem. Jeg havde flere gange påklaget det abnorme fugtniveau i huset, men Lars hævdede hver gang, at jeg ikke luftede tilstrækkeligt ud. Selvom vandskaden var blevet udbedret, var der stadig meget fugtigt i huset og Kim spurgte til drænrør, som ifølge Lars var blevet skyllet igennem for 3-4 år siden.

Da vi flyttede ind, faldt der ved en besigtigelse af lejemålet en bemærkning om, at Anita ikke havde været flink til at lufte ud og det tænkte jeg dengang ikke yderligere over, da jeg jo kender til betydningen af udluftning bl.a. via mit job som Feng Shui konsulent og jeg lufter altid ud med gennemtræk.

I august var der opstigende vand i kælderen og mit forsikringsselskab udbetalte en mindre sum, selvom skaden ellers ikke var omfattet af forsikringsbetingelserne. Jeg slog i bordet overfor Lars og han købte en affugter samt fik monteret udluftning i kælderen. Lars kom også med en gasvarmer, for der var ekstra koldt i stuen, da der kun var en enkelt radiator med en uhensigtsmæssig placering og fire store vinduer og han havde altså ikke tænkt sig ændre rørføringen for min skyld.

Jeg skulle til min fætters bryllup og ville have mine sorte sko på. Da jeg trak dem ud fra skabet i soveværelset, var de ikke sorte men grå af mug/skimmelsvamp. Bag vores sofaer, som af frygt for borebiller hele tiden havde stået 25-40 cm fra væggen, fandt jeg skimmelvækst. På min fars læderindbundne nodebøger, som havde stået frit i spisestuen, fandt jeg skimmelvækst. Kaspers værelse lugtede altid mærkeligt, uanset om der var gjort rent eller ej.

Jeg var meget splittet imellem, hvad der var hvad? Skyldtes mine symptomer skimmelsvamp eller flytning, ekstra arbejdsopgaver, flyttedepression etc.? Hvordan kunne jeg finde ud af, hvad mine symptomer kom af? Jeg ville jo ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg uretmæssigt lagde skylden for noget over på noget eller nogen anden, hvis det nu forholdt sig anderledes. Jeg er fair og reel og ønsker ikke at sende andet ud end det, da jeg tror på, at det vender negativt tilbage, hvis man ikke er ærlig og umiddelbart kunne symptomerne tilskrives en masse naturlige ydre årsager og forandringer.

Kasper og jeg blev testet hos Chime og hun fandt, at der var svampeudvikling i vores kroppe, men da det etablerede ikke anerkender det alternative, følte jeg ikke, at jeg havde noget vægtigt bevis i hånden og stadig famlede i blinde.

I december fik jeg et firma ud, som tog nogle test for skimmelsvamp og mycometerprøver, så jeg kunne få noget mere håndgribeligt på bordet. Mycometerprøver giver indblik i, om der er skimmelvækst og omfanget af det, ligesom man kan artsbestemme skimmelsvampe. Der blev udtaget fire prøver. En fra toilettet, en fra vandskaden i spisestuen, en fra vores sofaer og en fra Kaspers værelse, hvor der ikke var synlig skimmelsvamp.

To af prøverne var harmløse og viste ingen vækst, men de sidste to viste meget høj mycometerværdi. Prøven fra toilettet og fra Kaspers værelse var på over henholdsvis 600 og 800 i mycometerværdi.
Man deler skimmelvækst ind i A, B og C niveau. På niveau A er skimmelvækst under 25 i mycometerværdi. B niveau går fra 25 til 450. C niveau er fra 450 og opefter. Sidstnævnte vidner om massiv skimmelvækst.

Firmaet oplyste, at al tapet i hele huset skulle fjernes og rummene behandles i tre dage med kemi og alt skulle tørres af med samme kemi. Jeg kunne slet ikke overskue det, da vi i forvejen havde haft flere flytninger, hvor jeg hver gang flytter flere ton, inden flyttefirmaet kommer.

Jeg talte med Steen Andrew fra Hussvamplaboratoriet, som oplyste, at jeg ikke kunne bruge de foretagne prøver til noget, da vi fandt frem til, at der var forsatsvægge. Jeg skulle derfor få foretaget nogle boreprøver, så jeg fik et indblik i, hvad der foregik inde bagved væggene.

Jeg havde sendt hårprøver til en kontroltest hos Chime og hun kunne se, at der var sket en negativ udvikling i vores kroppe og rådede os til passe på og evt. komme væk fra ejendommen, men jeg følte stadig ikke, jeg havde noget reelt bevis i hånden og der var ingen gårde til leje på Hestenettet eller andre steder, hvilket jeg dagligt afsøgte.

Jeg kontaktede LLO for at høre, hvad der skulle til bevismæssigt og hvad der var rimeligt overfor både mig som lejer og Lars og Steen som udlejere. Han fortalte om bevisbyrde, ophævelse af lejemål, fritagelse for istandsættelsesudgifter, tilbagebetaling af lejeværdi, men han syntes på lige fod med mig, at det bedste var at indgå i en dialog med udlejer. Lars og Steen ville helst ikke have LLO ind over og da de hele tiden havde virket søde, hjælpsomme og reelle, opfattede jeg det ikke som et problem.

Midt i december, da resultatet fra det første firma forelå skriftligt, bad jeg Lars om at få foranstaltet boreprøver, men der gik 1½ måned, før deres firma kom på banen efter to rykkere til Lars, som godt nok sagde, der ikke kunne ske noget på denne side af julen, men jeg måtte slå i bordet og fortælle, at ventetiden ikke var rimelig, da det var Kasper og jeg, der boede i det hver dag.

Jeg kontaktede igen LLO og han rådede mig til at kontakte kommunen, da der var konstateret skimmelsvamp på ejendommen. Da jeg ringede til kommunen, oplyste de, at de ikke havde tilsynspligt med private udlejningsejendomme.
Da Nicolas fra udlejers firma endelig kom, havde han ikke udstyret med til at foretage boreprøverne, så et nyt møde blev aftalt. Han konstaterede i hvert fald meget hurtigt, at der ikke var tale om manglende udluftning fra min side.

Vi gennemgik huset og i lageret fandt vi skimmelsvamp i det fjerneste hjørne, da jeg flyttede en papkasse med nogle jakker. Nicolas rynkede på næsen af det fundne skimmesvamp, tog en mycometerprøve og fortalte, at rummet uden tvivl skulle tømmes og behandles. Lars stønnede, da omfanget gik op for ham, fordi rummet indeholdt mit bekostelige varelager. Han sagde, at han jo havde sagt til mig, at de sidste to rum ikke kunne bruges til beboelse, men det havde hverken Lars eller Steen oplyst på trods af, at de flere gange havde set, at rummene blev brugt til henholdsvis kontor og lager og det stod heller ikke i lejekontrakten, at de ikke kunne anvendes.

Da jeg opbevarede mit tøj, diverse seletøj og mit varelager i form af min bog ”Dansk Feng Shui i praksis”, havde jeg ikke undladt varme i dette rum, hvilket ifølge Nicolas havde været med til at forværre situationen med den vekslende varme og kulde i rummet, men han var heller ikke udelt begejstret for kælderen, som ikke var isoleret op imod kontor og lager. Nicolas vurderede, at skimmelvæksten nok ville ligge på mellem 1-2000 i mycometerværdi. Han udleverede noget til at vaske rummet ned med, hvilket jeg havde modstand på, da der ikke var udleveret noget åndedrætsværn.

Jeg bad Lars om hans og Steens hjælp til at tømme rummet, hvor gulvtæppet også skulle fjernes. Når det var vasket ned og tømt, skulle det behandles med et andet middel. Jeg kunne grundet fysisk træthed og mathed ikke overskue at flytte de mange ton bøger fra rummet og Lars lovede at komme og hjælpe, men der skete ikke rigtig noget på den front.

Nicolas ville gerne se prøveresultatet fra det første firma og Lars ville gerne have en kopi. Han tilbød at lave en kopi til mig og jeg havde tillid til ham, så han fik papiret med, da han højt og helligt lovede at give mig en kopi, som jeg dog aldrig fik og papiret bortkom meget belejligt.

Jeg tømte rummet for seletøj, briks, løsdele og gik i gang med at tømme skabene. Meget hurtigt blev det klamt, da jeg tog bukserne ud, for der var skimmelsvamp på dem. Mine læderbukser var langhårede, skimmelsvampen var vokset ind igennem mine skabe. Uanset om det var stof eller læderbukser, så var der skimmelvækst på. Jeg gik i gang med en større opgave med at ordne, vaske og stryge mit tøj samt duge, sengetøj m.m.

Nicolas kom en dag og foretog boreprøverne og da resultatet forelå, blev det gennemgået sammen med Nicolas, Lars, Steen og jeg selv. Da Steen fandt ud af, at jeg ikke havde tømt rummet for bøgerne og havde vasket skimmelsvampen på væggen ned, blev jeg klandret for dette og han fortalte, at jeg havde begrænsningspligt, men Lars og Steen var jo aldrig dukket op, selvom jeg havde bedt om deres hjælp.
Nicolas fortalte, at boreprøverne ikke var så slemme som forventet. Der var kun fundet B niveau af skimmelvækst i Kaspers værelse og i stuen. Mycometerprøven i Kaspers værelse viste 0, hvor han havde udtaget den. Prøven med den høje forekomst var slet ikke blevet sendt ind - det var der ingen grund til, for der var jo ingen tvivl om, at det var slemt og skulle behandles.

Da Nicolas var kørt, spurgte Lars og Steen, om jeg var interesseret i at købe gården, da de var trætte af alle de ekstra udgifter, de havde på den hvert år. De bad mig om at komme med en pris. Inden de kørte, hjalp de med at tømme rummet for bogkasser og da vi var færdige, havde vi alle tre gummiarme, så det var en del tungere, end de havde forventet.

Jeg talte med Kim om det, for jeg havde fået så mange modstridende oplysninger i forbindelse med skimmelsvamp. Nogen sagde, det kunne anfægtes - andre ikke. Nicolas havde oplyst, at skimmelsporer tørrede ind ved tilstrækkelig isolering og opvarmning og skulle herefter ikke give anledning til gener.

På grund af de svære betingelser omkring opstaldning af hingste, at der ikke var nogen ledige hesteboliger og at Kasper var faldet godt til i skolen, gik jeg i gang med at undersøge, hvad der skulle til for at gøre boligen egnet til beboelse og hvad det ville koste. Jeg var også klar over, at Lars og Steen ikke frivilligt ville give nogen erstatning, så ved at købe gården med nedslag i prisen var der en mulighed for at løse sagen på en måde, som tilgodeså alle.

Da bøgerne fra lageret kom ind i spisestuen, skete der en forværring i mine symptomer. Om det skyldtes bogkasserne eller min krop var mættet, skal jeg lade være usagt, men jeg bad Lars om at foretage nye prøver, men det mente han ikke, der var nogen grund til. Jeg spurgte, om han ikke kunne stille en campingvogn til rådighed, men det ville han ikke have noget med at gøre og jeg søgte selv efter en. Ernæringsforsker Eva Lydeking havde oplyst mig om, at hvis man bare sov et andet sted, kunne man godt stå en renovering igennem.

Omkring undersøgelser af huset fandt jeg ud af mange ting. Der skulle minimum postes en million i huset og jeg lærte om gulvvarme, isolering, vvs-installationer m.m. Septiktanken var bl.a. ulovlig, da den var placeret alt for tæt på den ekstremt fugtige kælder og der var en ulovlig vvs-installation med forbindelse ind til køkkenet. EDC var ude og vurdere ejendommen og målte forhøjede fugtværdier både ude og inde.
Da mine gener var så presserende, ophævede jeg lejemålet for at aktivere universet (læs mit eksempel med flyttekasserne i kapitlet ”At manifestere”). Jeg havde kontaktet kommunen en ekstra gang for at få hjælp, men svaret var det samme - jeg måtte selv finde en løsning, da de ikke havde tilsynspligt med private udlejningsejendomme. Kort tid efter var jeg klar med mit tilbud på gården og Lars ville lige undersøge nogle ting og vende tilbage.

Sidst på året havde jeg lært Kirstine at kende. Hun hjalp mig med Millton og vi havde haft flere dejlige rideture i skoven. Til tider var hun temperamentsfuld, men det gled ind af det ene øre og ud af det andet. Ved flere lejligheder fortalte hun grinende, at hun altid fik sin vilje.

Hun havde tilbudt Kasper og jeg, at vi kunne overnatte hos hende, men det synes jeg ikke, var en optimal løsning i forhold til dyrene. Da hun ikke havde råd til at bo på hendes gård alene, tilbød hun to værelser og en førstesal. Resten af vores ting kunne opbevares i gildesalen. Jeg fortalte, at jeg ikke havde lyst til at flytte ned til hende for at bo i papkasser. På det tidspunkt var jeg ikke klar over, hvor bogstavelige mine ord ville blive. En anden grund til mit forbehold var, at der ikke var særlig god Feng Shui på stedet.

Lars vendte tilbage med et afslag på mit tilbud, da det blev for dyrt skatteteknisk at sælge fra. Samme dag var der en hestebolig på Hestenettet, som Kasper og jeg var ude og kigge på. Kirstine havde ændret sit forslag til, at vi kunne dele hele huset og blande vores ting i hvert rum, så jeg ikke havde oplevelsen af at bo i papkasser.

Jeg havde talt en del med Bent, som er biokemiker og uddannet tømrer. Han var en af de personer, som gennemgik gården for skimmelsvamp og han kunne godt mærke, at indeklimaet ikke var så godt. Kirstine kunne mærke det i halsen blot efter en kop the.
Bent har også clairvoyantiske evner og han var en varm fortaler for Kirstines forslag, da vi virkelig kunne være gode for hinanden. Jeg vaklede imellem hesteboligen og at flytte til Kirstine, da Kasper dermed kunne blive i området hos hans venner og fortsætte i skolen, hvor han var faldet godt til. Kaspers tarv afgjorde sagen, jeg gik på kompromis med mit eget behov og jeg takkede nej til hesteboligen til Kirstines store lettelse.

Bent havde også set, at jeg ville komme til at arbejde med børn og heste, hvor en lyshåret kvinde ville stå som garant for mit arbejde. Det var ikke første gang, jeg hørte, at jeg ville komme til at arbejde med børn, da en shaman havde set, at jeg ville udarbejde et helt specielt koncept, hvor jeg ville lære børn at tage ansvar. I dette koncept ville heste, deres daglige pasning og træning indgå og jeg fik gåsehud på kroppen, da jeg kunne se, hvordan jeg ville kunne bruge alle mine uddannelser og forene det med min interesse for heste.

Jeg bestilte flyttekasser og gik i gang med at pakke. Der var en rigtig fin ping-pong imellem Kirstine og jeg. Kirstine flyttede rundt hos hende og gjorde klar til vores ankomst. Flyttefirmaet blev rykket frem grundet mine gener i huset.

Pakningen var meget opslidende for mig, da jeg i forvejen var træt og mat som følge af skimmelsvamp. Det kræver en vis fysik at pakke de mange bøger og ting ned, som vi har. Aftenen før flytningen spurgte jeg Kirstine, om der var noget, jeg skulle være opmærksom på, før vi flyttede ned til hende? Ja - hun skulle have et klart ja eller nej, for ellers gjorde hun bare, som hun selv ville.

Vi tog på hendes gård og gennemgik, hvordan førstesalen skulle indrettes. Jeg var for træt til at kunne overskue det, så jeg foreslog, at vi fortsatte dagen efter. Dagen efter havde hun gjort, som hun selv ville og jeg blev ked af det, for det var ikke ligefrem den aftale, vi havde lavet.

Jeg kørte sur i pakningen og bad om hendes hjælp, da vi havde flyttet mine heste ned til hende. Hun kom, men kørte kort efter. Pludselig fik jeg en sms fra hende om, at hun havde lukket mine heste ind, hvilket vi ikke havde aftalt og hun tog på arbejde, så hun kunne komme tidligt hjem, da flyttefolkene kom dagen efter.

Jeg kunne godt se hendes mønster allerede der og hun kunne ikke tillade sig at gøre noget med mine heste uden at spørge først til mine planer. Dette havde hun ellers gjort hele vejen igennem med Kasper, så det havde jeg troet var en naturlig selvfølge baseret på gensidig respekt, som er meget vigtigt for mig. Derudover var det også vigtigt for mig at se Milltons reaktion på den anden hingst i stalden, så Kirstines handlemåde både skuffede og krænkede min fairness og opfattelse af gensidig respekt. Det skuffede mig også, at hun tog på arbejde i stedet for at hjælpe, da jeg langt fra havde pakket færdigt og flyttefolkene ville komme dagen efter.

Flyttefolkene kom og jeg var helt smadret. Kirstines to hunde var på gården og da den ene flyttemand var utryg ved den ene hund, blev de lukket ind i en hesteboks. Selvom jeg har et godt kendskab til hunde, var jeg heller ikke selv begejstret for dens adfærd, da den udviste blandede signaler og agerede som en, der godt kunne finde på at gå til angreb.

Vores tre katte og seks killinger var lukket ind i staldbygningen, hvor vi ikke skulle have nogen ting ind. Vores ting skulle både i den anden stald, sadelrum, gildestue og i de forskellige rum på gården. Da Kirstine kom fra arbejde, fortalte jeg, at jeg havde lukket hundene inde, da især den ene flyttemand var utryg ved hendes venindes hund, som hun passede. Alligevel gik der ikke to minutter, førend begge hunde var lukket ud. Flyttemanden bad hende om at lukke den væk, hvilket de begge blev.

Jeg kunne godt fornemme, at vores rykind var lidt mere omfattende, end hun lige havde forestillet sig. Det blev heller ikke bedre af, at det var regnvejr, så der blev slæbt en del pladder med indenfor. De tre flyttemænd var gået død på opgaven og havde fået forstærkning af tre kollegaer. Da flytningen var overstået, gav jeg flyttemændene en bog hver. Til min store gru konstaterede jeg, at samtlige øverste bogkasser var fugtramte, så jeg kunne hurtigt regne ud, at jeg stod med 72 bogkasser med 26 bøger, hvilket gav 1872 fugtskadede og måske skimmelfyldte bøger.

Kirstine havde talt med min revisor omkring udarbejdelse af lejekontrakt imellem os og det beklagede hun, at hun ikke havde nået at få sat på skrift. Pyt Kirstine - du har også haft rigeligt at se til. Det kan vi altid få på plads på et senere tidspunkt ...

Jeg var stresset og udkørt, Kirstine var stresset, hundene gøede og var påvirket af vores stress, vores katte var stadig lukket inde og de var slet ikke vant til hunde. Vores to hunkatte var ikke helt gode venner, så jeg var lidt bekymret over at lukke dem inde i det samme rum uden mulighed for at komme væk - især udfra den betragtning at den ene havde killinger og hun var en hønemor. Jeg havde dårlig samvittighed overfor kattene, som næsten ikke fik opmærksomhed udover ved fodringerne.

Jeg fandt ud af, hvor stressende brosten og døre er. Toppede brosten er rigtig dårligt for krop og psyke, da det ujævne underlag får kroppen til at spænde op. Hverken Kasper eller jeg var vant til at lukke døre efter os, men det gjorde Kirstine på grund af varmen, så hver gang jeg skulle ryge udenfor eller i værkstedet, skulle jeg åbne og lukke seks døre. Jeg ryger i snit 20 cigaretter på et døgn og som regel kun en halv ad gangen. På et døgn åbnede og lukkede jeg alene på rygekontoen 240 døre. Dertil kom alle de andre på grund af flytningen. DET var stressende.

Jeg skulle til hyggemiddag med mine uddannede konsulenter og da jeg ville aftenfodre kattene, opdagede jeg, at Kirstine havde smidt sin kat ind til vores i forvejen meget stressede katte og det fik mig til at se rødt, da det var anden gang, hun skaltede og valtede med vores dyr. Det skal lige siges, at hendes holdning til katte er, at man kun har dem for at fange mus, så vores opfattelse af og forhold til katte var milevidt fra hinanden.

Normalt siger jeg tingene pænt, første gang jeg bliver ked af noget, anden gang siger jeg mere bestemt fra og tredje gang taler jeg med store bogstaver og det kunne jeg se nødvendigheden af, da jeg kunne se Kirstines mønster. Hun havde fundet ud af, at jeg havde noget mere mening om tingene, end hun lige umiddelbart havde oplevet på vores rideture og at jeg ikke var sådan at flytte rundt på efter hendes forgodtbefindende, lyst og vilje. Da hun havde fundet ud af, at jeg også havde en mening, var hun holdt op med at spørge og bare gøre, som hun ville og det tissede mig af, for netop dyrene og Kasper er mit allermest ømme punkt.

Jeg gik derfor ind og talte med store bogstaver. Hun var lige gået i seng, da hun havde haft besøg af hendes gifte elsker. Hun kunne godt se, at jeg var vred og lige så demonstrativt vendte hun mig ryggen, hvorpå jeg gav et kort ryk i dynen for at få hendes opmærksomhed. Til vores begges overraskelse fløj satindynen af og da hun var nøgen, rakte vi begge ned efter dynen, hvorved vores skuldre ramte hinanden. Hun vendte igen demonstrativt ryggen til mig og jeg gav et ryk igen, hvorpå jeg fik hendes opmærksomhed. Jeg fortalte, hvad jeg mente om tingene og hvis hun fortsatte med hendes mønster med at handle henover hovedet på mig med vores dyr, så ville jeg også gøre, som jeg ville med hendes dyr og så kunne jeg da lukke hendes hingst ned til hendes hopper, da jeg syntes, det var synd, at den gik alene. Ikke at jeg kunne finde på det, men jeg var virkelig vred over hendes adfærd og ringeagt overfor dyrene.

Dagen efter var hun i gang med at flytte og hendes heste var allerede flyttet. Hun turde ikke være i nærheden af mig, for jeg var jo voldelig??? Jeg stod i et mærkeligt ingenmandsland, hvor jeg ikke vidste, om jeg skulle pakke ud og hvad med adressetilmeldingen? Jeg kiggede efter anden hestebolig og var ærgerlig over, at jeg havde valgt at lytte til hendes og Kaspers behov i stedet for mit eget behov. Jeg skulle have sagt ja til den anden bolig, men så skulle Kasper jo skifte skole.

Kirstine opfordrede flere gange til, at jeg fraflyttede, men jeg kunne jo ikke bare flytte på gaden med Kasper, hestene og kattene. Mit internet var lige blevet åbnet hos hende, hvilket havde taget en uge. På et tidspunkt kom Kirstines forældre forbi for at hjælpe hende med at pakke hendes køkken ned og de var meget beklemte ved situationen, men det overraskede dem ikke, for hun var kendt for hendes superegoisme, men de syntes især, det var trist, at det gik ud over Kasper.

Da Kirstine arbejdede på et ejendomskontor, vidste hun lige præcis, hvad hun skulle skrive og gøre for at smide os ud og jeg fik en frist for fraflytning, da vi ellers ville blive sat ud med politiet. Jeg kontaktede Københavns politi, som oplyste, at det ikke var en sag for politiet, men en sag for fogeden. Hun opfordrede til, at jeg kontaktede Ringsted politi, som sagen hørte under. Her fik jeg samme besked, så jeg slog koldt vand i blodet omkring hendes trusler og kiggede videre efter anden bolig. Ringsted politi havde oplyst, at sagen hørte under Slagelse politi, men da jeg to steder havde fået det samme svar, så jeg ingen grund til at ringe til Slagelse omkring sagen.

Dagen oprandt og hendes tro væbner Jan luskede rundt bagved ejendommen. Kasper fortalte en dag om Kirstines rygte i landsbyen, hvor hun ikke just var kendt for at respektere andres ægteskaber. Personligt er jeg ligeglad og blander mig ikke, men det tegner da et mønster og jeg havde jo selv oplevet, at hun var ude af stand til at respektere andre mennesker og dyr. Jan er også bonde og leverer hemmeligt til Kirstine. Jan og Lars kender hinanden og Lars havde tidligere forpurret min mulighed for at leje en af Jans gårde i området, da Lars havde oplyst, at der var meget brok med mig!

Til min store overraskelse kom politiet. Jeg satte dem ind i sagen og da jeg hverken havde lejekontrakt eller var tilmeldt på ejendommen, havde Kasper og jeg intet at gøre der! Jeg var målløs, for det var slet ikke den besked, jeg havde fået fra de to andre politistationer, men de ville ikke lytte. Et kort øjeblik overvejede jeg at sige, at adresseflytningen var sendt i går, men desværre er jeg alt for ærlig og fortalte om mit ingenmandsland og at Kirstine selv havde inviteret os og at hun var fraflyttet. Rent faktisk satte Slagelse politi os ud på et uretmæssigt grundlag, da man ifølge folkeregistret senest fem hverdage fra flyttedato skal melde flytning. Den dag politiet satte os ud, var nøjagtig den femte dag, når man fraregner weekender og helligdage. Kasper og jeg fik mulighed for at pakke det mest nødvendige. Alt imens stod Kirstine hoverende og kiggede med. Min eneste kommentar til hende var, at hun var en sæk af rang.

Jeg kunne slet ikke forstå udsmidningen, udfra den betragtning at hun ikke selv boede på gården og jeg var meget aktiv med at søge anden bolig, men det beviste blot hendes perfide karakter og opførsel. Det var så dybt uetisk i min verden at bede nogen om at flytte ind, smide dem ud og afskære dem fra at passe job, en hverdag med skolegang samt fra deres ting og fødevarer - især når man selv er fraflyttet. Den eneste mulighed vi havde, var at tage tilbage til en tom gård, da Lars ikke havde haft travlt med at få udleveret nøglen til gården. Kasper og jeg mødte Lars, da vi kørte til den skimmelramte gård. Min mor kom og hentede Kasper, da der intet var i huset. Jeg var nødt til at blive i området, da jeg allernådigst havde fået tilladelse til at komme to gange om dagen for at passe dyrene. Da Kasper og nogle kammerater havde taget foldene op, kunne jeg ikke engang flytte hestene tilbage. Jeg fik et nervesammenbrud og sov meget ubekvemt på gulvet. Kirstines adfærd overgik min forstand, for jeg havde da opfattet hende som et voksent og ansvarligt menneske.

Det var en totalt kaotisk tid. Det kostede en bondegård i taletidskort, fordi jeg ikke kunne tanke op via internet. Min advokat rendte panden imod en mur og kunne ikke få udleveret en nøgle til Kirstine, så jeg kunne passe mit job og søge bolig. I stedet for at ringe gratis via mit fastnet, måtte jeg ringe alt fra mobil. Jeg havde flere forudbestilte opgaver, som jeg måtte aflyse på grund af, at mine ting var hos Kirstine. Det var bøvlet at give hestene vand, for det eneste sted jeg kunne hente vand, var ved at tappe vand fra vandkopperne i stalden, hvilket var ret omstændeligt, da der skulle mange spande til. Jeg måtte søge bolig og checke mails på biblioteket dagligt. Det var virkelig en prøvelsernes tid.

Min mor var bekymret for mig og da Kasper ikke kunne blive ved med at forsømme skolen, kontaktede jeg kommunen, hvor min mor talte med min sagsbehandler. Jeg havde jo to gange tidligere kontaktet kommunen i forbindelse med skimmelsvampen på gården, men de oplyste begge gange, at de ikke havde tilsynspligt med private udlejningsejendomme og derfor ikke kunne hjælpe mig. Min indboforsikring i Fair dækkede heller ikke skimmelsvamp, da det var en langsomt opstået skade.

Via Børn og ungerådgivningen fik vi tilbudt en akutbolig på den nedlagte flygtningelejr, så Kasper kunne komme i skole. Han havde ikke langt til skolen, da den lå lige i baghaven.
Under fraflytningen af gården havde jeg fundet andre steder med skimmelsvamp. Da Lars havde skjult beviset fra den første prøvetagning på gården og undladt at indsende den udtagne prøve med skimmelsvamp, var jeg klar over, at jeg måtte have noget mere håndgribeligt, da jeg helt klart ville gå videre med sagen.

Jeg fik med meget kort varsel Peter Aufeldt fra firmaet Østergaard Bygge- og indeklima Teknik ud, da jeg oplyste, at jeg skulle aflevere nøglen til gården. Jeg viste ham nogle af de mange billeder, jeg havde taget af skimmelsvamp og skimmelsvamp på diverse tøj og indbo. Han koncentrerede sin undersøgelse til kontor, lager og kælder, som befandt sig under kontor og lager, men han besigtigede kort hele huset.
Han skar hul i tapetet i det skimmelbehandlede rum og prøven viste, at der stadig var skimmelsvamp inde bagved og det kun var et spørgsmål om tid, førend det ville komme igen. Han udtog en prøve i skabet fra kontoret samt en aftryksplade fra kælderen, så skimmelsvampene kunne artsbestemmes, hvilket er et krav rent juridisk.

Han rystede på hovedet af fugtforholdene i huset og konstaterede skimmelvækst flere steder. Fugtmålingerne havde et spring på 1-1½ meter fra gulvhøjde. Nicolas havde oplyst, at skimmelsvamp starter nede ved gulvhøjde, men det forklarede da, hvorfor der på mit ene klædeskab pludselig voksede skimmelsvamp midt på skabet. Det udefinerbare under køkkenvasken ville Aufeldt nødig se på den anden side, da det var skimmelsvamp af den grove slags. I dag ærgrer det mig, at der ikke blev foretaget en mycometermåling og artsbestemmelse af det.

Aufeldt ringede og oplyste mig om, at hvis der tidligere ikke havde været fundet skimmelsvamp, så kunne han da oplyse, at den ene prøve viste en mycometerværdi på 4169! Aftrykspladen skulle dyrkes, førend der forelå svar fra Teknologisk institut. Da svaret forelå på denne stikprøve, var der fundet vækst af Penicillium, Aspergillus Versicolor, Aspergillus Ochraceus og Mucor spinosus. Penicillium blev artsbestemt til Cladosporium Sphaerospermum. Aspergillus er kendt for at give helbredsskade og Penicillium er heller ikke for god.

Han udarbejdede en seks sider lang rapport om hans observationer og undersøgelser på ejendommen, som jeg gav Lars et kopi af - dvs. da jeg fik fat på Lars, for han stak af fra mig den første gang, jeg ville aflevere en kopi til ham.

Da jeg afleverede nøglen til gården, spurgte jeg til et frivilligt forlig, men det var han ikke interesseret i. Jeg kontaktede derfor LLO, som desværre ikke kunne hjælpe, da mit lejemål var en blanding af privat bolig og erhverv, så jeg skulle have en advokat ind over. Dagen efter jeg havde afleveret nøglen til Lars, havde jeg været forbi med en håndskreven seddel, hvor jeg bl.a. gjorde indsigelser imod møddingen i det ophævede lejemål.

Lars og Steen satte lejemålet i stand, beholdt mit indskud og depositum. Alle døre og vinduer blev tillige ændret fra brun til hvid. Jeg kørte en livlig trafik til gården for at følge med i, hvad der skete med gården og om Lars havde sat min loftslampe ud som lovet og holde øje med nye indflyttere, da ejendommen var sat til leje på Hestenettet med en huslejestigning på 3000 kr.! Skimmelforholdene på ejendommen var noget mere grelle end først antaget og oplyst. Jeg tog mange billeder, da gården endelig var blevet malet udvendigt, efter det blev filtset for to år siden. Derudover var der også den ulovlige septiktank placeret direkte op af den fugtramte kælder, den ulovlig vvs-installation samt andre forhold som ikke var gunstige for indeklimaet. Alt blev fotograferet.

Jeg fik en advokat på sagen, som ikke var specielt effektiv og hun kørte det som en højrehåndssag, så jeg fandt en anden, da alle mine celler strittede imod hendes indsats og manglende engagement. Jeg havde indsigelser i forbindelse med Lars´ flytteafregning, så Huslejenævnet kom senere på sagen.

Jeg fik en henvendelse fra Kirstines advokat og en frist for at flytte vores ejendele og dyr, som ellers ville blive sat ud af fogeden og flyttet for min regning. En containerflytning ville koste min. 20.000 kr. og de penge havde jeg slet ikke. Det var en meget mærkelig oplevelse at bo uden sit indbo, som stod hos en anden person, hvor man ikke havde adgang til det.

Efter at have ledt med lys og lygte efter et sted til hestene fandt jeg et privat sted og flyttede hestene. Dagen efter fik jeg en sms om, at de alligevel ikke turde have Millton opstaldet, så de måtte flyttes igen og blev flyttet til et ridecenter i Sorø. Millton smadrede trailersiden og et par dage efter flytningen fik jeg utilsigtet et par brækkede ribben, da han kom til at ramme mig under en hilsen på en anden hest. Det var bare dråben, for hold da op hvor var det smertefuldt.

Kommunen skaffede en bolig, hvor en ung mand lige var blevet slået ihjel på postkassen. Jeg havde ikke set på lejemålet i to minutter, før mit system var stresset af motorvejen i baghaven. Jeg troede, der var skimmel på toilettet og i bryggerset, men gårdmanden oplyste, at det var mug og at det ville blive udbedret.

Jeg fik lov til at vælge nyt køkken til lejemålet, som jeg følte mig presset til at sige ja til, da der var mulighed for at medbringe to katte og det ikke var til at sige, hvornår der dukkede noget andet op og vi havde brug for en normal hverdag med vores hjem. Vores tredje kat Snehvide var pludselig forsvundet. Rækkehuset var på ingen måde optimalt og jeg skulle finde et lager til vores resterende effekter, som dels havde været i kælderen og i lagerrummet. I hvert fald kunne Kasper fortsætte i den samme skole, men der gik noget tid, før vi kunne flytte ind.

I forbindelse med min mors fødselsdag havde jeg allernådigst fået en times adgang til Kirstines gård, så jeg kunne vande blomster og pakke lidt flere effekter. Det var så grotesk en situation at befinde sig i - at have sine ejendele stående hos en anden uden at have adgang til dem og på alle planer være hjemløs.

Vi boede i to måneder i akutboligen. I de to måneder vi boede i der, forsvandt meget af min træthed og kreperlige hoste. Jeg fik henstand fra Kirstines advokat, som var blevet særdeles mildt stemt efter at have hørt min version af sagen. Jeg efterlyste også flere savnede effekter som køkkenting og hesteting, der var nået at blive blandet i det korte tidsrum hos Kirstine, men det kendte hun pludselig ikke noget til.
Vi flyttede ind i rækkehuset og jeg vaskede stort set alt af. Godt nok havde jeg fået oplyst, at skimmelsporer tørrede ind og ikke gav anledning til gener, men jeg havde det bedst med at vaske af. Min træthed, hovedpine og hoste vendte tilbage, men jeg tillagde det arbejdsbyrden og stress over alle flytningerne og det groteske forløb. Hestene var også lige blevet flyttet til Eva og Helge, da jeg var ked af ridecentret, hvor der ikke var nogen at ride med på grund af sommeren og at de fleste var konkurrenceryttere og red i ridehus, hvor jeg er udpræget turrytter.

Jeg brød mig heller ikke om boksene, som havde gitter helt op til loftet og stedet kun havde jordfold. Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var, at jeg en dag fandt Millton gående på folden med træktov og hingstekæde over næsen, så han fik et ryk, hver gang han trådte på tovet - rent dyrplageri og han havde gået med det fra morgenstunden til om eftermiddagen, hvor jeg ankom. Da flyttede jeg prompte mine heste til Eva og Helge. Jeg kørte Talena i traileren og red Millton ned gennem byen. Turen var kun på ca. 10-12 km.

I efteråret rejste Kasper og jeg en tur til Bulgarien. Vi havde brug for en pause ovenpå det hårde forløb, vi havde haft. Et par dage inde i ferien forsvandt min hoste atter. Jeg havde ikke været hjemme i 10 timer, førend jeg fik hovedpine og hosten kom igen.

Jeg fik derfor mistanke til, at skimmelsporer var flyttet med i vores nye bopæl. Jeg havde hverken fysik eller energi til at rense yderligere, ligesom jeg også kunne se, at en rensning her på stedet blot ville være en mudren rundt med skimmelsporer, da pladsen var så begrænset. Kasper og jeg gik hos en lungelæge, som konstaterede, at jeg havde fået astmatisk bronkitis og nedsat lungefunktion som følge af både rygning og skimmelsporer. Lungefunktionsnedsættelsen fortsatte, selvom vi var flyttet i den nye bolig, hvilket indikerede tilstedeværelse af skimmelsporer.

I en lungefunktionsundersøgelse står obstruktiv nedsættelse i forbindelse med rygning, men en diffusionsnedsættelse skyldes påvirkning af skimmelsporer. Skimmelsporer og rygning spiller negativt ud imod hinanden og forstærker gensidigt hinanden i ugunstig retning. Vores blodprøveresultat bekræftede, at vi dannede antistoffer overfor den artsbestemte skimmelsvamp på gården, som stemte overens med Peter Aufeldts rapport og undersøgelser.

Jeg fik oplyst, at indbo skulle renses, da jeg ellers ville blive syg af det. Lungelægen var stærkt bekymret for hastigheden i min lungefunktionsnedsættelse, som fortsatte nedaf. Jeg kunne slet ikke overskue en så omfattende rensning, så jeg fik to forskellige skadeservicefirmaer ud og afgive tilbud samt høre deres vurdering. Begge firmaer frarådede rensning på stedet og at jeg selv udførte rensningen, da jeg havde nedsat lungefunktion. En rensning ville koste ca. 60.000 kr. + moms. Jeg kontaktede kommunen for at få hjælp.

Når man siger rensning, er der mange, der tænker, at det er da ingen sag, men det er ikke kun privat bolig, da det tillige omfatter kontor og klinik. Da firmaerne havde været der, kom jeg til at tænke over, at der jo havde været skimmelsvamp i samtlige rum og skabe på gården. En rensning indebærer, at alt hvad der er i skabe og skuffer skal renses. Blomster skulle have skiftet jord. Tøj m.m. skulle vaskes med Rodalon og ordnes på ny. Ting skulle bæres udenfor, støvsuges med et hepafilter og tørres af med Rodalon. Effekter og indbo som skimmelsvamp havde vokset på, skulle kasseres tillige med bløde og polstrede møbler og hele boligen skulle vaskes ned og eventuelt males. Ting som med sikkerhed skulle kasseres var min og Kaspers seng, vores sofaer, fire klædeskabe, spisearrangement og ret meget andet indbo og effekter. Min bil havde jeg flyttet mange ting fra gården i, så den stod også for en udskiftning.

For at ordne bag mine bogreoler skulle 3.60 x 2 m bøger tages ned samtidigt, hvilket der ikke var plads til i rækkehuset og hvis der havde været, ville skimmelsporer blive spredt endnu mere i lejligheden, hvorfor begge skadeservicefirmaer tilrådede en flytning af indboet i forbindelse med en rensning. Jeg havde bare ikke penge til at skifte indbo eller betale for en rensning. Jeg kunne ikke låne i banken, da mine regnskaber viste underskud som følge af skimmelsvamp og kommunen ville ikke hjælpe, så situationen virkede håbløs. Jeg havde siden gården haft ekstra udgifter på mange tusinde kroner hver eneste måned og mine indtægter fulgte ikke med.

Mit overskud blev mindre og mindre og Kasper tilsvarende frustreret og selvdestruktiv, så jeg tog den meget tunge beslutning, at han måtte flytte ind til sin far i hverdagene og få hjælp til at passe skolen. Jeg magtede ikke den dårlige samvittighed overfor ham og at føle mig som en dårlig mor. Hvis han skulle have en chance for at få noget ud af skolen, skulle det være nu og han kom tillige væk fra skimmelsporerne. Det var med blødende hjerte, at jeg traf den beslutning og efter næsten 16 år med Kasper, blev huset pludselig meget tomt. Selvom han kom hjem hver weekend, var det alligevel underligt, at han ikke var der i hverdagene og det krævede en del omstilling.

Det var ikke kun Kasper, jeg ikke havde overskud til. Hestene var også påvirket af det, men jeg forsøgte at gøre tingene så godt, som jeg kunne udfra den givne situation og kravlede igennem hver enkelt dag. Da situationen virkede håbløs og uoverskuelig, spurgte jeg Diana Aino, hvordan det ville gå med det civile søgsmål overfor udlejere. Diana Aino svarede, at jeg er ked af at måtte sige det, men jeg tror ikke, du får det ud af det, som du gerne vil. Skal jeg så bare opgive sagen? Nej da! Du er skaderamt - du skal da have erstatning! Det ser ud, som om der kommer nogen ind over og overtager sagen og retter kravet videre til udlejer og for dem betyder det ikke noget, hvor lang tid det tager. Det skal nemlig ikke være en sag imellem dig og udlejer. Jeg spurgte hende også, om det bare var mig, der var paranoia overfor skimmelsporer eller om det sad i vores indbo? Det sidder i ret meget indbo og der skal skiftes en del mere, end du lige umiddelbart regner med. Diana tilrådede også at finde et andet sted at opholde mig.
Jeg brød mit hoved med, hvem der lige ville komme ind fra højre og overtage min sag, hvilket var abstrakt for mig. En dag gik det op for mig, at kommunen jo havde tilsynspligt med private udlejningsejendomme, hvilket de to gange tidligere havde nægtet. Hvis kommunen havde overholdt loven, ville vores situation allerede på gården have været et overstået kapitel. I forhold til gældende lov skulle de dengang have tilbudt os tre forskellige boligtilbud, samme stand, samme størrelse og samme husleje. Derudover skulle de betale for rensning af indbo samt flytteudgifter.

Jeg foreslog derfor kommunen, at vores tab blev gjort op, de udbetalte erstatning og rettede kravet videre til udlejere, hvilket var en yderst retfærdig løsning. I tilfælde af en retssag ville kommunen blive tredjepart i sagen, da de ikke havde overholdt deres tilsynsforpligtigelse. Min sag røg fluks til kommunens juridiske afdeling, men her var juristen som den eneste ikke udelt begejstret for ideen. Jeg gjorde samtlige konsekvenser og omkostninger i sagen op og listen blev meget omfattende. Sagen havde kostet vores indbo, mit varelager, klinik og kontorting. Seletøj og sadler har været opbevaret i huset tillige med tab af bedækningsindtægter og et resorberet føl på grund af flyttestress. Millton har krævet ekstra foder og smed og jeg har haft udgifter til opstaldning ude, hvilket er langt dyrere end at have dem hjemme. Dertil daglig kørsel til hestene og kørsel til alternative løsninger omkring anden bolig, flytninger m.v. Så er der tabt arbejdsfortjeneste i 2½ år, manglende indtægter fra bøger, ekstra kursister og ekstra konsultationer som følge af et fremstød omkring min bog. Der var tab af alle mine forudbestilte opgaver og konsultationer, som også har kostet tab af firmaanseelse. Der var høje telefonregninger og en lang række følgeudgifter til lagerleje, advokater, prøvetagning på ejendommen, medicin, personskade og listen fortsætter blot i det uendelige.

I forbindelse med ophævelse af lejemål som følge af skimmelsvamp er det normalt, at man får indskud og depositum retur sammen med halv eller hel husleje med tilbagevirkende kraft. Lars og Steen beholdt mit depositum og indskud, satte lejemålet i stand for min regning, hævede lejen med 3.000 kr. om måneden og satte den til udleje på Hestenettet hele to gange trods kopi af Peter Aufeldts bekymrende rapport.
Da vi flyttede på gården i 2006, dalede min indtjening 200.000 kr. på et år, hvilket godt kunne mærkes oveni dyrlægeregninger for over 20.000 kr., en varmeudgift på ca. 2700 kr. pr. mdr. og store månedlige skatteindbetalinger, men jeg klarede mig igennem uden bankens hjælp. Økonomisk måtte jeg hekse og min revisor var flink til at give mig lidt luft med betaling. Han havde jo fuldt overblik i min økonomi og sagde selv, at det var et voldsomt og markant dyk min omsætning tog, da vi flyttede til gården.

I forbindelse med at sagen skulle i Huslejenævnet og nogle andre regnskabsmæssige forhold bad jeg min revisor om at sende mine regnskaber for 2005 og 2006. 2007 bad jeg ikke om, da det var hans garanti for min restgæld til ham. Han lovede at sende det og jeg rykkede flere gange for det og når jeg talte med ham, havde han blot ikke haft tid til at sende det. Jeg syntes også, at mine regninger steg og noget af det lød lidt dyrt i forhold til, hvordan jeg afleverer mine bilag, som altid var sat i orden. Jeg har tillige uddannet revisorens ene kontorassistent og vidste derfor, at det ingen tid tog at taste bilagene og så var det bare et tryk på en knap.

Da der var gået et halvt år, skulle jeg til hans område og ringede for at høre, om der var nogen, som kunne udlevere regnskaberne til mig. Så kunne han pludselig godt sende det og det kom dagen efter - pålignet det skyldige beløb. Jeg følte mig ærligt talt til grin, for hvis det havde handlet om penge, kunne han da bare have haft åbnet munden, men det gjorde han ikke en eneste gang og jeg havde trods svære økonomiske kår betalt ham 9.000 kr. på et år ved siden af bl.a. en månedlig opstaldning af hestene til godt 4000 kr., flytteudgifter, lagerleje og advokatudgifter som en konsekvens af skimmelsvamp. I det hele taget havde jeg mange ekstra udgifter som følge af skimmelsvampen og fravær af indtægter på grund af, at min energi var nede som følge af skimmelsvamp. Jeg afviste regnskaberne, da jeg ikke havde det fulde beløb og jeg kunne slet ikke forholde mig til hans pludselige skepsis.

En dag ringede Steen på vores dør og ganske naivt tænkte jeg - hold da op - kommer han med et forlig? Nej, det gjorde han ikke. Han kom med en stævning fra min revisor. Interessant og vigtig detalje - udlejer arbejder som stævningsmand i kommunen!

Jeg var i fogedretten, hvor min revisors advokat kom ud i samlet forståelse med den dommerfuldmægtige i sagen. De blev begge overrasket over min version, for det var blot oplyst, at jeg ikke ville betale, hvilket det langtfra handlede om.

Da jeg havde fået mine bilagsmapper, kunne jeg godt forstå, hvorfor revisoren havde været så modvillig til at udlevere mine regnskaber, for der var lavet en masse fordyrende og unødvendige ting. Bankbilag var sat i en anden mappe, der var lavet et andet bilagsnummer, små bilag var hæftet på et større stykke papir og der var lavet et andet skriftligt kørselsregnskab, end det jeg selv havde lavet. Jeg betalte restancen, da jeg havde rigeligt i skimmelsagen og jeg havde fået mine bilagsmapper, men jeg ville ikke betale sagens omkostninger. Jeg fik aldrig udleveret åbningstallene til min nye revisor.

Sagen i Huslejenævnet var en blandet oplevelse. Jeg havde udarbejdet en 90 sider lang rapport, hvor jeg via adskillige fotos dokumenterede mine udsagn, forholdene på gården og Lars´ løgne til Huslejenævnet. Nævnet var ikke fuldtalligt, da der kun kom to ud af fire medlemmer, hvilket formanden aldrig før havde oplevet. Lejemålet blev gennemgået og der var fjernet lys i kælderen. Steen forsøgte overfor min advokat at gøre mig psykisk syg, for jeg talte jo med ormene i græsset. Nej Lars - det er min dyrlæge, der har oplyst, at jorden er smækfyldt af bremselarver, så jeg oplyste det kun af hensyn til kommende heste på ejendommen.

Huslejenævnet lovede et nyt møde, da nævnet ikke var fuldtalligt og pludselig var det ikke nødvendigt at afholde et nyt møde udfra min omfattende dokumentation. Der gik over to måneder, før der forelå en afgørelse, hvor Huslejenævnet ikke kunne tage stilling til lejemålet, da det var nyistandsat, men nævnet kunne godt tage stilling til en fjernet mødding, som Lars skulle have 6.600 kr. til trods for mine indsigelser og ønsker om, at Lars oplyste, hvornår den var blevet kørt til Skovsø genbrug. I det hele taget var det en meget mærkværdig afgørelse, Huslejenævnet nåede frem til, men måske ikke så mærkelig, når den ene udlejer arbejder for kommunen … I hvert fald forholdt Huslejenævnet sig overhovedet ikke til skimmelproblematikken.

Jeg fik andre inspirationer at undersøge. Lars havde jo beholdt mit resultat fra den første prøve på ejendommen og nu var papiret væk. Jeg fik oplyst, at Teknologisk Institut opbevarer kopier af deres svar og analyser. Af en eller anden grund kunne de intet finde på hverken gården, tidspunktet eller firmaet, som havde taget prøverne. Jeg var ikke i tvivl om, at der var nogen, som gerne ville stoppe mig. Jeg fik i stedet en skriftlig udtalelse fra firmaet.

Efter snakken med Diana Aino skiftede jeg atter advokat, da der ikke skete så meget i sagen. Økonomisk var jeg trængt, da kommunens forsømmelser kostede mig langt over 4-5.000 kr. fast hver måned. Min nye advokat Morten tog sagen alvorligt, men han skulle have 5.000 kr., førend han ville skrive til kommunen, så det tog lidt tid, da jeg også havde andre ekstra udgifter. Han bakkede fuldt op omkring mit forslag med, at kommunen udbetalte erstatning og rettede kravet videre til udlejere. Og jeg kunne hilse kommunen fra ham og sige, at de risikerede at blive tredjepart i sagen. Da jeg havde indbetalt pengene, var han pludselig vendt 180 grader i sagen og mente kun, at jeg havde en god sag overfor udlejere og han så frem til at føre sagen overfor disse. Han ville ikke have kommunen med, om end deres rolle efterhånden var blevet større end udlejers.

Jeg havde grundet helbredet følt mig presset til at handle og jeg havde haft en dialog med kommunens jurist, som havde givet afslag på hjælp til rensning af indbo, som jeg måtte udskifte løbende og efter prioritering, hvilket blot ville inficere nyt indbo, som jeg i øvrigt ikke havde økonomi til at udskifte, da jeg i forvejen havde mange ekstra udgifter, som følge af kommunens forsømmelser og svigt af tilsynspligt. Da jeg talte med juristen, kunne hendes nej ændres til et ja, hvis jeg kunne overbevise hende rent lovparagrafmæssigt. Hun bad mig også om at finde ud af, om kommunen havde tilsynspligt, men det oplyste Statsforvaltningen var hendes job og hun smækkede røret på, da jeg insisterede på, at hun tog sig tid til vores sag, som havde helbredsskadelig karakter. Jeg bad om at få embedslægen ind over, men han fik ikke de relevante oplysninger i sagen. I forbindelse med hendes afslag havde hun bedt mig om at lave en liste over mine erstatningsposter og det var bl.a. dette dokument, hun havde sendt til embedslægen uden at vedhæfte hverken lægejournaler eller rapporten fra Peter Aufeldt. I det hele taget var kommunens jurist ved flere lejligheder nedladende.

Da der ikke skete noget i vores sag og min lungefunktion yderligere gik ned, slog jeg i bordet på kommunen og bragte medierne på banen. Fluks blev der arrangeret et møde med to jurister, chefen for pensionsafsnittet som havde godkendt mit forslag, chefen for borgerservice, en kontorarbejder og kommunens byggesagkyndige, som i februar havde aflagt vores nye bolig et besøg og erkendte, at der var tale om grelle forhold på gården. Ikke at det afstedkom nogen hjælp fra kommunens side.

Under mødte var kommunens jurist noget så modbydelig. Hun kom skridende ind i lokalet uden at hilse, så jeg gik selv hen og præsenterede mig. Jeg var blevet lovet, at jeg måtte fremlægge mig sag, men dagen forinden havde hun mailet hendes afslag og afgørelser til de andre deltagere i mødet. Jeg havde medbragt min bærbare og ville gerne vise fotos, hvortil hun oplyste, at dem kunne jeg altid udgive i en selvbiografi. Til mit ønske om at komme tilbage på en gård, hvor mine aktiviteter igen var samlet, havde hun kun en hånlig latter tilovers for, da der var så mange, der gerne ville bo med deres heste. Det var jo ligesom det, jeg selv havde skaffet og faktisk havde brug for, hvis jeg skulle løse vores skimmelsituation.

Kommunen tog sig lidt mere sammen, men det var stadig et afslag og enhver form for ansøgning om hjælp blev afslået med besked om selv at løse problemet. Jeg kunne ikke låne i banken, da mine firmaer viste underskud som følge af skimmelsvamp og jeg havde påførte udgifter som følge af kommunens rolle i sagen. Jeg søgte akutbolig flere gange og fik afslag hver eneste gang. Jeg var ude og kigge på et hav af gårde, som alle havde skimmelsvamp. At komme på en gård ville bringe hestene hjem, så jeg ikke skulle køre dagligt og det ville også være en stor besparelse at spare opstaldningsudgiften. Jeg ville også have noget opbevaringsplads, hvor jeg kunne sætte det indbo, som Kasper og jeg ville beholde og rense det løbende. En af fejlene ved sidste flytning var, at alt indboet var rykket ind på én gang, hvorved det er sværere at adskille inficeret indbo fra ”rent”. Og så ville vi igen få mere plads og luft, hvilket jeg savnede fra gården.

Kommunen havde ikke travlt og jeg begyndte at overnatte på Kaspers trampolin og hos hestene. Det var en overvældende magtesløs situation at befinde sig i, hvor jeg grundet økonomi og fysik hverken kunne rykke frem eller tilbage. Hvis jeg selv skulle rense, ville det kræve en støvsuger med et hepafilter i, hvilket på daværende tidspunkt kostede 2000 kr. Ting skulle smides ud, fjernes, vaskes af, alt skulle tømmes og opgaven var uoverskuelig - også udfra den betragtning at skimmelsporer er luftbårne og ville blive spredt ved en rensning, som skadeservicefirmaerne af samme årsag havde frarådet på adressen. Mange tænker måske på deres eget hjem og det er lige bum-bum-bum, men denne rensning var så tung, uoverskuelig og fastlåst. Kommunen havde foreslået, at jeg sov hos venner eller familie, indtil sagen var løst, men hvor går man hen, når man i en årrække ikke har haft overskud eller energi til at pleje venskaber og hvem vil have to katte med og forstyrre i en velkendt hverdag? Og for hvor længe?

Jeg flyttede mine heste fra Sorø til Lejre, da vi var tre hesteejere, der forlod stedet i løbet af en måned. Problemerne med at finde et nyt opstaldningssted gjorde ikke situationen mindre overskuelig. Det var ikke et optimalt sted, jeg flyttede hestene hen, men det var valget imellem pest eller kolera, da jeg ikke længere kunne holde Evas giftigheder ud. De drænede mig yderligere for energi.

Opholdet i Lejre gik heller ikke efter planen, da Henrik to dage efter ankomst oplyste, at det ikke var konceptet hos ham med bokse, når der var sommergræs. Jeg havde bestilt og betalt for bokse, da jeg vidste, at Millton ville løbe og havde brug for at slappe af i en boks, så han fik tid til at spise og ikke blev tynd. Jeg havde ikke andre muligheder end at lukke dem på døgnfold. Henrik havde tillige oplyst, at fodring heller ikke var en del af konceptet hos ham, når der var sommergræs og det var selvom, jeg selv havde foder med. Den første dag havde han kun en halvdårlig balle wrap at tilbyde, selvom han sælger hø og wrap i området. Jeg prøvede at forklare ham, at Millton havde et ekstra foderbehov i kraft af, at han er hingst og at Talena havde også et ekstra foderbehov, da hun var i fol, men han gad ikke at høre på mine røverhistorier, så jeg var grædefærdig indvendigt.

I juni kom Fabrina til verden og hun var ikke til at komme i nærheden af, da hun blev født ude på en stor mark. Millton sled sko til den store guldmedalje og i løbet af 1½ måned sled han tre sæt sko op. Jeg arbejdede desperat på at få Fabrina i stalden, så jeg kunne flytte mine heste. I den 1½ måned vi var der, fik jeg ekstra udgifter for over 15.000 kr. Millton tabte sig ca. 100 kg, Talena havde ikke nok mælk til Fabrina, som også blev tynd og måtte have tilskudsfoder - alt sammen fordi Henrik ikke ville lytte til mine ”røverhistorier”. Min film om hingste og hingstekåringen i efteråret blev forpasset, da Millton havde tabt sig alt for meget, men jeg havde fundet et opstaldningssted i Karlslunde i stedet for og den daglige køretur ville blive lidt længere, men til gengæld var der ikke andre heste.

Jeg havde bestilt aktindsigter fra de forskellige afdelinger i kommunen og kommunen forsøgte at skjule beviser for mig og nægtede mig at lade mig tale med min stressygemeldte sagsbehandler, da min sag var for stressende for hende. Hun kunne ellers bevidne, at jeg havde fortalt hende, at jeg dengang på gården havde kontaktet kommunen to gange, hvor hun til kommunens afvisning af at have tilsynspligt havde sagt, at hvis det er det svar, du har fået, så er det sikkert rigtig nok. Der var også andre kritisable forhold i og omkring kommunen og jeg skrev to gange til Velfærdsministeriet for at overbevise min advokat Morten om, at kommunen har og havde tilsynspligt, hvilket Velfærdsministeriet bekræftede. Morten vendte rundt, da han ikke var enig i strategien overfor kommunen, bad mig finde en anden advokat og sendte mig yderligere en regning på 2500 kr., hvor jeg ikke som lovet fik en skrivelse til kommunen. Jeg måtte atter i gang med at finde en ny advokat i sagen og det er virkelig et broget marked, da der ikke er så mange, som kender til skimmelsvamp og samtidig har pondus.

Hestene trivedes i Karlslunde, men det var en lang tur at tage hver dag, da det var en selvpasserstald, hvilket ikke var optimalt fodringsmæssigt for hestene. Jeg var således derude imellem 7-9 timer dagligt for at fordele deres store foderportioner. Jeg kunne mærke forskel på min hoste, som løsnede en anelse og 1½ måned efter med stort fravær hjemmefra, var min lungefunktion gået en lille smule op til en kontrol hos lungelægen, hvilket yderligere cementerede, at der var noget galt i boligen. Det var ikke lykkedes mig at holde op med at ryge og ærlig snak, så er det nok nødvendigt med noget mere ro på i mit liv, hvis det tiltag skal lykkes.

Jeg rettede atter henvendelse til kommunen, hvor jeg tidligere var blevet kaldt paranoia overfor skimmelsporer, embedslægen havde heller ikke taget det seriøst og var fremkommet med en generel vejledning til rensning af indbo og det var endda blevet foreslået, at det måske var mine heste, jeg ikke kunne tåle? Kommunen havde travlt med at lukke min sag ned og selv med de nye oplysninger om, at min lungefunktion var gået op og et vidneudsagn fra Kaspers tidligere voksenven, som godt kunne huske, at hverken udlejere eller kommunen tog affære i sagen, så var det ikke nok for kommunen til at åbne sagen op. Jeg kontaktede socialdirektøren og senere borgmesteren, men her var der tillid til juristens afgørelser, selvom de fik oplyst, at der var sket flere fejl i vores sag. Juristen havde sendt hendes afgørelser til Statsforvaltningen, Tilsynet, men hun havde glemt at oplyse baggrunden for hendes afgørelser, så Tilsynet skrev til mig. Jeg kontaktede formanden, forklarede historien kort og mailede min sidste mail til Velfærdsministeriet og så kan det godt være, at der kom nogle andre boller på overfor kommunen, for de blev bedt om at redegøre for, hvordan de havde overholdt deres tilsynsforpligtigelse i forbindelse med byggelovens § 16, 17, 18 og 19. Tilsynet forventede også, at kommunalbestyrelsen forholdt sig til mine meget konkrete spørgsmål og Tilsynet ville have alle relevante akter fra kommunen inklusiv lægerapporter. Formanden forklarede mig, at kommunens jurist selv havde arbejdet i Statsforvaltningen, så forretningsgangen burde ikke komme bag på hende og så fortalte han yderligere, at hun endvidere havde truffet afgørelser i vores sag, hvilket hun hverken havde bemyndigelse eller beføjelse til. Nogenlunde samtidig fandt jeg ud af, at kommunens byggesagkyndige, som tilbage i februar havde vurderet vores bolig uden sundhedsfare, men han havde sørme fået hovedpine af den halve times ophold i vores bolig!

Kommunens svar til Tilsynet var ikke overraskende et svar uden at være et svar. Jeg havde fået kommunens akter og svar til Tilsynet og blev bedt om en udtalelse. I mellemtiden havde et advokatfirma henvist mig til en skimmeladvokat, som fortalte mig, at jeg havde både en god sag overfor udlejere, men sandelig også overfor kommunen. Da min nye advokat læste mit svar til Tilsynet, syntes han, at der var nogle huller og bad mig om at sætte datoer på. Det gjorde jeg og dokumenterede alle mine udsagn i svaret til Tilsynet, hvilket blev til en rapport på 285 sider, da kommunen havde undladt at sende mange for sagen relevante bilag med til Tilsynet. De havde f.eks. undladt min 90 sider rapport til Huslejenævnet, rapporten fra Peter Aufeldt m.fl.

Jeg havde på et tidspunkt kontakt med en politiker, som havde forladt Sorø kommune og han oplyste, at jeg selv var kommet langt med sagen på egen hånd. På den ene side ville jeg gerne se, hvor langt jeg kunne komme i forbindelse med Tilsynet, så jeg var lidt blandet med at lade min nye advokat lave en følgeskrivelse. Da han havde skimtet min lange rapport, havde han imidlertid lavet en fin følgeskrivelse, så jeg lod nåde gå for ret, da jeg efterhånden bare ville have sagen ud af verdenen, så jeg kunne komme videre med mit liv. På det tidspunkt havde skimmelsagen varet i tre år.

Jeg syntes, det var så strengt af min tidligere advokat at vende rundt på den måde, når jeg oven i købet havde en god sag overfor kommunen. Det er dybt uetisk at vende sådan rundt og være så fræk at sende mig en ekstra regning efter at have indbetalt 5000 kr. som aftalt og så sende mig yderligere en regning, så han blev påklaget til Advokatnævnet.

Jeg var gået i gang med at smide indbo ud og det som skulle renses, blev pakket i flyttekasser - en opgave jeg havde modstand på, da jeg psykisk ikke var klar til på ubestemt tid at bo i papkasser, da jeg fortsat ikke havde mulighed for at tage hånd om problemet.

Jeg kontaktede mit boligselskab for at høre, om de kunne hjælpe og da ordet skimmelsvamp blev nævnt, gik der ikke to minutter før, at gårdmanden var forbi. Han så billeder fra gården og hans eneste kommentar var - føj for dælen da. Alt er da til direkte udsmidning. Boligselskabet havde dog ikke mulighed for at hjælpe mig. Jo, hvis jeg kunne betale dobbelt husleje, hvilket jeg ikke havde mulighed for.
Statsforvaltningen havde desværre skiftet den kompetente formand ud og hans afløser valgte ikke at behandle min omfattende sag, da det var op til Tilsynet selv, om de ville rejse en tilsynssag og jeg tænkte, det er bare løgn det her, for jeg havde virkelig dokumenteret, at kommunen ved flere lejligheder ikke havde fulgt loven. Til sidst havde min advokat skrevet til Tilsynet, at nu kunne min fejlbehandlede sag ikke tåle at ligge længere på hans bord.

Jeg fandt et sted til hestene i Ringsted og flyttede dem, så de var tættere på. Da der var foderturnus på stedet, opholdt jeg mig igen mere hjemme og et besøg hos lungelægen afslørede, at min lungefunktion var faldet så drastisk, at han tilrådede at bestille en kiste, hvis jeg ikke snart fik løst situationen på boligsiden. Medicinen virkede ikke og jeg havde prøvet forskelligt.

Jeg var nødt til at få foretaget nogle prøver fra indboet, men jeg havde ikke penge til det og kommunen nægtede fortsat at hjælpe. Jeg fik en lukrativ aftale med Peter Aufeldt, så han kiggede forbi. Han konstaterede hurtigt, at der var fugt i både stue- og soveværelsesgulvet. Bryggerset kunne han ikke se ordentligt, da fryseren stod i vejen. Boligselskabet ville helst bruge deres eget firma, som de havde tillid til og Peter havde ikke tilladelse til destruktive indgreb, så boligselskabets skimmelfirma BMT sendte to mænd. De snublede straks over støvet på mine bøger og mente, at de medbragte skimmelsporer og støvet blev forstærket af fugten og det skimmelsvamp de fandt i bryggerset, da der var skjult skimmelsvamp.

Boligselskabet løb fra aftalen om, at jeg lavede artsbestemmelser af mulige skimmelsporer på mine ting og boligselskabet af den skimmelsvamp, som måtte blive fundet i lejemålet. Min nye advokat havde en længere dialog med boligselskabet og til sidst måtte kommunen på banen. Prøven blev taget, men boligselskabet nægtede at tage nummer to, da der også var skimmelsvamp i terrassedøren. Det endte med, at kommunen betalte for prøven og i øvrigt lovede at tage fat i samtlige beboelser herude, men det var ikke hver dag, at de fik 68-69 skimmelsager ind på én gang.

Boligselskabet havde hyret en advokat og det var sjovt nok hende, jeg to gange havde forsøgt at få på min sag, men der var ikke nok penge i den. Hun havde også meget travlt med at forsøge at få lukket sagen ned.

Boligselskabet udbedrede skimmelsvampen, som var foregået med afskærmning, som SBI-anvisningerne foreskriver, da det kan vælte ud med tusindvis af skimmelsporer, når der åbnes op indtil skjult skimmelsvamp. BMT forsøgte at fifle med beviserne og kaldte det for min egen skyld, at der var skimmelsvamp i bryggerset, for det væltede jo ud med vand, når maskinen vaskede. Min advokat fik tilsendt en lille film fra BMT, hvor ”utætheden” viste sig. Da jeg så filmen, kunne jeg hive et foto frem, hvor det fremgår, at BMT havde drejet på ventilen under vasken. Derudover havde de brugt billeder, som var taget d. 24/6 i en rapport, som var dateret til d. 9/6, hvilket jo gav noget af et forklaringsproblem.

Der kom problemer med Millton i Ringsted, hvor der var kommet en hoppe, selvom jeg var blevet lovet, at der ikke kom hopper ind, så Millton var begyndt at løbe igen og blev halt. Jeg fandt et dejligt sted til dem i Holbæk, hvor Heidi byggede en løsdrift til mine heste. Jeg var der fra august til december, hvor jeg igen måtte finde et nyt sted til dem, da Milltons halthed fortsatte og han skulle i boks. Jeg fandt et sted i Fjenneslev, så lå kun ti kilometer fra vores bolig. Sjovt nok havde jeg på et tidspunkt været ude og kigge på boligen udefra, da den var til salg. Jeg var ked af at forlade Heidi, men det kostede i snit 2000 kr. i benzin om måneden og jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle fuldfodre ved siden af i det omfang, som var nødvendigt.

En aften ved ellevetiden midt i august låste hele brystkassen sig og det gik ud i begge arme og op i halsen. Jeg for op af sofaen og ud i haven, hvor jeg ikke vidste, om jeg skulle lægge mig ned eller hvad der skete. Nogle øjeblikke efter løsnede det og jeg ringede til Kim, som fortalte, at nu var det på tide at stikke piben ind og fingeren i jorden. Det var hjerteflimmer og et tegn på, at jeg skulle tage den med ro. Jeg læste om angina pectoris og det lød da til at være det. En time efter kom der et anfald mere og igen en lille time senere. Jeg gik i seng, men blev vækket kl. halv fire om morgenen, hvor jeg kontaktede skadestuen, da jeg ikke kunne få forbindelse til lægevagten. Damen mente ikke, at jeg skulle se det an til mandag, så jeg trillede på skadestuen, hvor jeg blev indlagt til observation for en blodprop i hjertet, hvilket ekg´erne indikerede. Om søndagen havde jeg udsigt til at komme hjem, da lægen ville have et ekstra ekg og så blev jeg hasteoverført fra Slagelse til Rigshospitalet med fuld udrykning og mandsopdækket af både en læge og en sygeplejerske. På Riget kom jeg direkte på operationsbordet og fik en ballonudvidelse.

Min nye advokat forsøgte at genåbne sagen i huslejenævnet, men de ville ikke åbne den, så de fik en stævning, hvor også udlejerne blev stævnet. Mit forsikringsselskab nægtede mig retshjælpsdækning og blandede de to skimmelsager sammen. Da der var gået et halvt år, hvor advokaten havde skrevet med forsikringsselskabet, kontaktede jeg deres jurist og fik endelig retshjælpsdækning, da hun havde set mine erstatningsposter. Jeg fik retshjælpsdækning i begge sager.

På baggrund af mine kedelige erfaringer med systemet stillede jeg op til både regions- og kommunalvalget, da jeg havde tilsluttet mig partiet ”Folkebevægelsen Ret- og velfærd” - www.retogvelfærd.dk. Jeg nåede ikke at markere mig så meget, da der kun var en måned til valget, men politisk arbejde vil jeg helt klart fortsætte med, da der er noget rivende galt i vores retssystem.

Jeg havde fået en ny lungelæge, som henviste til en bronkoskopi på Riget, da jeg havde røntgenforandringer i lungerne, som lægerne ikke kunne bestemme, hvad det var og skyldtes. I forbindelse med undersøgelsen klappede min lunge sammen og jeg måtte have et dræn ilagt, hvilket var meget smerteligt. Svaret på bronkoskopien var, at jeg ikke kunne tåle at ryge, men da lægerne godt kan identificere forandringer som følge af rygning, havde jeg ikke typiske forandringer, hvorfor lægen ikke kunne afvise, at der var skimmelsvamp involveret.

Jeg besluttede at politianmelde kommunen, da konsekvenserne fortsat fulgte mig og ingen løsning var i udsigten. I forbindelse med min blodprop i hjertet havde jeg heller ikke brug for den fortsatte stressbelastning. Politiet kunne i første omgang ikke afvise min anmeldelse, så den blev sendt til politiadvokaten i Næstved, som valgte at afvise den på baggrund af det medsendte materiale, hvor jeg kun havde vedlagt lidt, da jeg så frem til at aflevere yderligere dokumentation i sagen. Min partiformand havde oplyst mig om, at politiet ikke var meget for at tage imod anmeldelser af det offentlige, men hvis det offentlige laver fejl, er det da urimeligt, at man ikke kan stille dem til ansvar, når de i forbindelse med udøvelse af deres erhverv yderligere har gjort sig skyldige i overtrædelse af straffeloven tillige med de andre lovbrud.
I forbindelse med mine mange erfaringer med skimmelsvamp skrev jeg til ministeriet med forslag til lovændringer og det bliver helt klart til to bøger - ”Skimmelramt - hvad nu?” og ”Når sandheden skal frem”.
I skrivende stund er sagen ikke afsluttet og det er nu fire år siden, at hele skimmelsagen startede. Denne bog har ligget stille i nogle år, da jeg allerhelst ville have afsluttet skimmelsagen, så jeg havde noget mere konkret at fortælle, men det er ganske vist, at jeg ikke agter at opgive og allerhelst vil stille de ansvarlige til ansvar i håb om at være mange tusinde andre skimmelramte behjælpelig med den svære og helbredsnedbrydende situation. Alt andet lige må det være i samfundets interesse, men det er også et beskidt spil om penge.

Hold da op - sagen har været en barsk nyser på så mange planer og jeg forstår godt, at andre mennesker giver op på et langt tidligere tidspunkt og jeg alene har jo været oppe imod flere afdelinger i kommunen, som havde rottet sig sammen og dannede fælles front imod mig. Det har været så belastende med ikke kun sagen, men også det helbredsskadelige aspekt, som jeg var frataget muligheden for at gøre noget ved og så alle følgekonsekvenserne, som bare er så ufatteligt store. Jeg fatter ikke selv, at jeg ikke for længst er blevet lukket ind på den lukkede afdeling, men jeg har valgt at tage kampen, da jeg føler, at jeg har kunnet hjælpe andre skimmelramte om ikke andet så bringe vores sag ud i medierne og derved være med til at oplyse om, hvor ødelæggende og omfattende en skimmelsituation er. På et tidspunkt overvejede jeg at stifte en fond for skimmelramte, men det gik jeg bort fra igen. Min største hjælp til andre skimmelramte var jo at sørge for, at ansvar og erstatning kom tilbage dertil, hvor det rettelig hørte hjemme.

Når jeg kigger tilbage på sagen, så har det ikke kun været en barsk omgang. Jeg har også lært meget i disse fire år. Hvad har jeg så lært af hele denne historie? Uha - jeg har lært enormt meget. Jeg har lært en masse praktiske ting omkring fyring, lovgivning, vvs, septiktanke, isolering, fugtproblemer. Jeg har lært, at min tillidsfulde approach til andre skal reduceres stærkt. Jeg skal ikke stole 100 % på andre. Jeg skal have alt på skrift, når jeg laver aftaler, for der kan hurtigt opstå en situation, hvor man ikke kan regne med den oprindelige aftale, uanset hvor søde, reelle og pålidelige folk virker - det ophører nemlig, når det kommer til pengepungen. Desværre har jeg også lært om menneskelig griskhed, kommunalt svigt og sparehensyn.

Jeg har lært vigtigheden af at sætte mig selv og mine behov i første række, da det ellers går galt og får uoverskuelige konsekvenser. Jeg har lært at stole på mig selv, lytte til mig selv og min intuition og være tro imod det - uanset hvad jeg hører eller oplever i den ydre verden af modstand eller lignende. Jeg har lært, at det betaler sig at blive ved og ikke give op, selvom andre siger, at jeg skal. Jeg har fået gjort op med min dødsfrygt og lever i fred med den. Og jeg har lært, at selv når det er sortest, så stoler jeg virkelig på, at der er en højere mening med det hele og på mange områder alligevel har tillid til livet og jeg har fået en uvurderlig selvindsigt. Jeg er blevet langt bedre til at være mig og fået gjort op med min fortid samt vendt vores oplevelser til at blive nogle positive og brugbare resultater.

Jeg skærer på en helt anden måde igennem, vender ikke ting indad, kan sige fra uden at blive vred, er ikke selvdestruktiv, hviler i mig selv, har fået sindsro, er blevet mere udadvendt, tror på mig selv, har ikke brug for aftenøl og har fået ryddet endnu mere ud i mine ting. Jeg har testet min styrke og har fundet ud af, at den er kæmpestor og langt større, end jeg selv troede. Jeg har fået en uvurderlig selvindsigt og indre vækst. Jeg er blevet langt bedre til at mærke mine grænser og stå fast ved dem. Min autoritetstro er stærkt reduceret og jeg skærer igennem overfor offentlige instanser og betragter mig som en jævnbyrdig. Jeg har fundet mit værd. Jeg har fundet en mærkesag i skimmelsvamp og en hjertesag i hingste. Og så har jeg fundet ud af, at jeg rent faktisk er et rigtig, rigtig godt menneske, for når de andre tyer til løgn og ufine kneb, så bevarer jeg god etik og moral og er alligevel stadig retfærdig og holder begge parter for øje og slår ikke plat på situationen, lyver eller fordrejer tingene. Jeg kigger altid efter en løsning, som tilgodeser flest mulige, hvilket desværre ikke kan siges at gælde den anden vej rundt, for så havde sagen været løst forlængst.

”Livet leves forlæns men forstås baglæns”

I kapitlet med min historie lovede jeg en konklusion sidst i dette kapitel. Hvordan løber man som Feng Shui konsulent ind i skimmelsvamp? Jeg tænker, at der er flere årsager til, at vi kom ind omkring skimmelsvamp. For det første indleder jeg kapitlet med en kanalisering for en del år siden. Jeg tror på, at vi vælger vores livsopgaver og forældre, inden vi kommer herned. Jeg er helt overbevist om, at jeg har valgt at være medvirkende til at løfte energien på området for skimmelramte samt udbrede kendskabet til det.

Den største lektie har nok været alle de indsigter, jeg har fået - både i mig selv, i andre og i livet, hvor min selvopfattelse blev ændret fra negativ til positiv og hele skimmelsagen har virkelig været en kæmpe lektie i:

I sidste instans er det vort indre værd, der bestemmer vort livs ydre vilkår.

Man kan sige, at det ikke er kommunens problem, at jeg har heste, men det er sandelig deres problem, at jeg får mange ekstra udgifter og følgekonsekvenser, for de ikke overholder gældende love. Hverken udlejere, kommunen eller boligselskabet ønsker at tage del i eller ansvar for alle de konsekvenser, de er årsag til i mit liv. Det er så hverken kommunens, udlejeres eller boligselskabets skyld, at der er kommet en økonomisk krise oveni, som bestemt ikke har gjort tingene lettere for mig – tværtimod.

For at forstå omfanget af de konsekvenser, det har haft for mig, har jeg bagerst i bogen skrevet, hvad skimmelsagerne har kostet mig og det er først, når man læser dem, at man til fulde forstår, hvor ødelæggende det er at være skimmelramt og der er ikke et eneste livsområde, som ikke er blevet påvirket.

På et tidspunkt overvejede jeg at sælge mine heste og så ville det da først have kostet mig alt. Grundet krisen var stort set alt hestesalg gået i stå og det kom mig for øre, at der var avlere, der havde aflivet deres heste, fordi de ikke kunne få dem solgt og ikke havde råd til dem. På et tidspunkt talte jeg med Diana Aino om det og hun sagde, at der er ingen grund til at smide guld på gaden. Derudover – hvorfor skal jeg så save min egen fremtidsgren over? Jeg ved, jeg kommer til at arbejde med børn og heste, som har det psykisk svært og alle mine heste har et kanont og veloplagt sind og væsen og det er den sidste bastion, som jeg vil forsvare med næb og kløer. De er ikke upåvirkede af hele skimmelproblematikken.

Som følge af skimmelsagerne kom der en lang række andre sager, da jeg forfølger skimmelproblematikken op igennem systemet, hvor der alle steder bliver kigget den anden vej. Jeg er klar over, at problematikken er en bombe under systemet, men der skal ændringer til. Sagerne kommer til at munde ud i fremtidige bøger som bl.a. ”Når sandheden skal frem” m.fl.

Gå til Vinding Forlag