Dagbog fra demonstrationsforløbet

Horoskoperne er fra følgende hjemmesider:

	World of Wisdom	http://www.worldofwisdom.dk
	Oestrogen/Mit Univers	http://mitunivers.oestrogen.dk
	Christian Borup	http://www.astrology.dk/
	Astro	http://www.astrologi-og-horoskoper.dk

Normalt henter jeg ikke horoskoper fra astro.dk og Borup, men i forbindelse med demonstrationen har der været ret interessante dagshoroskoper m.m.

Uddrag fra bogen "Indre Feng Shui - dagbog 15"

	Dagens horoskop - onsdag 26. juni
	Det er en udadvendt dag og et tidspunkt hvor du opdager visse fordele ved at være alene. I dag møder du mennesker og bliver involveret i grupper.

	Du har masser af positive aspekter, som kan fremme dine mål og ønsker, så hold dig endelig ikke tilbage. Det er en god idé at lytte til andre.

	Du skal ikke sætte dit lys under en skæppe - heller ikke i situationer, hvor der er andre dygtige mennesker til stede.

I dag skal der træffes meget personlige beslutninger. Skal man stole på og følge sine drømme eller bare udføre de almindelige rutineopgaver, sådan som det forventes? I dag er det rent faktisk muligt at opnå en god balance mellem dine kreative visioner og livets hverdagskrav og rudekuverter. Men du er nødt til at beslutte dig med hjertet. De værdier og livsfilosofier, som du er blevet opdraget med i barndommen, kan give dig en overraskende indsigt, der kan løse dilemmaet. Regn dog ikke med resultater her og nu. Tingene står lidt stille i dag, hvilket gør folk mere ubeslutsomme og tøvende. Alle har brug for tid til at mærke efter, før de træffer en endelig beslutning. Så i dag gælder det bare om at få dit budskab ud over rampen – og vente tålmodigt på en reaktion, der måske allerede kommer i morgen, hvor folk er mere tilbøjelige til at tage chancer.

Jeg blev vækket af havemændene, som var i gang med at klippe hække og buske. Jeg lagde mig igen og drømte mærkeligt.
Da jeg stod op og drak kaffe, havde Teknologisk Instituts regnskabsafdeling mailet, at jeg skulle kontakte dommeren omkring regningen. Jeg havde også fået en mail om, at skrivebordet til Kasper ville komme i dag. Jeg talte også med en kvinde, som udlejede en bolig og boks, men hun var ikke meget for fire hingste og havde heller ikke plads til dem.
Jeg handlede i Netto på vej til hestene. Da jeg kom derud og havde fodret, ”kaldte” Talena på græs, da jeg var ved at tage afsted. Jeg udvidede folden lidt. Knud ringede og spurgte til status og han kendte godt ejeren af gården, som jeg lige havde misset. Han sagde, at hvis alt andet glippede, måtte jeg komme der med hestene, men det er bare ikke en løsning for hverken hestene eller mig. Milltons ben ville ikke kunne holde til det og jeg har kørt sådan i årevis med at køre en eller flere gange dagligt til hestene. Jeg var glad for tilbudet, men der skal en varig løsning til. Jeg kan ikke holde til det andet her.
Jeg rundede posthuset med brev til retten. Jeg orienterede mig på kommunens område og det var nemt at dele rådhusgården op i mindre områder på grund af søjlerne. Jeg havde besluttet mig for at troppe op på kommunen med hestene på mandag, hvor jeg har lovet Søren, at hestene er væk.
Jeg købte cigaretter og var i Netto igen, da jeg havde glemt noget. Da jeg kom hjem, holdt pakkeposten hos naboen, som ikke var hjemme. Jeg tog imod pakken, da skyerne trak op i det fjerne.
Der var kommet mail fra Liza, hvilket var hendes svar på mit kæreskrift til hende og retten. Hun havde den frækhed at spørge, hvornår jeg betalte de idømte sagsomkostninger? Jeg svarede, hvad hun selv troede? Det er ligesom mig, Kasper, dyrene m.m., der har fået smadret vores liv fuldstændigt af bl.a. hendes klienters skimmelbolig. At retten har handlet så uetisk i denne sag, er under AL kritik og retssikkerhed er virkelig en by i Rusland her i Danmark, selvom vi lever i et ”retssamfund”.
Jeg forsøgte at få fat i landbetjenten for at forhøre mig omkring varsling af en demonstration og så ville jeg gerne have hans mail, så jeg havde det på skrift. Landbetjenten svarede ikke.
Der kom to ældre mennesker med skrivebordet og jeg gav dem ”Kaspers Perler” som tak for den smukke gestus, de udviste med at komme med bordet, når Kasper nu ikke kunne have det i bilen.
Landbetjenten ringede og han troede, han hørte forkert, da jeg sagde, at jeg ville gå på kommunen med seks heste. Jeg sagde, han hørte rigtigt og jeg sagde, at det foresvævede mig, at der var noget med, at en sådan skulle anmeldes, så han ikke kom og fortalte, at jeg skulle fjernes hestene.
Jeg fortalte, jeg var nødsaget til det grundet kommunens lovbrud, men det ville han ikke blande sig i og han kunne kun blande sig, hvis jeg indfandt mig med hestene på privat grund og det var kommunen jo ikke. Jeg ville også bare lige varsle det for god ordens skyld. Han småklukkede i telefonen og det med heste som meddemonstranter havde han aldrig hørt om før.
Jeg besluttede at sende en varsling rundt, som jeg sendte til hele byrådet, borgerservice, diverse medier og aviser, skatteministeriet, skattemedarbejdere på min sag og til detsorteregister.info. Der gik ikke så længe, før Ole fra detsorteregister.info ringede og spurgte, om det ikke snart var på tide, at jeg lavede en liste til ham over myndighedspersoner, der skulle registreres? Myndigheder var ikke så glade for at blive kontaktet af registret ...
Der kom en mail med et dementi fra Janus Tarp, som følte sig misbrugt, hvilket jeg var ked af. Han havde sendt min mail til ham rundt og det var helt fint med mig. Jeg skriver ikke noget, jeg ikke kan stå inde for og mailen forklarede jo tingene meget godt.
Jeg gik ud og klippede hæk. Lilli ringede og jeg sagde, at hun havde været på Facebook, siden hun ringede. Hun kunne ikke rigtig forstå sammenhængen og jeg forsøgte at forklare det. Vi snakkede lidt generel snak bagefter og jeg blev ked af at høre, at Peter havde fået konstateret mavekræft og at det havde bredt sig.
Min kusine var lige blevet pædagog og var blevet opereret for dobbeltsyn. Christina var blevet student ogdet er virkelig på børnene, at man kan mærke, at tiden går.
Jeg klippede hækken færdig og talte med Majbrit. Da jeg alligevel var i gang med haven, slog jeg græs. Da det var slået, lavede jeg aftensmad. Dybsø spiste med og da vi alle tre havde spist, talte jeg med Stuart, som mente, det var et klogt træk, jeg havde foretaget mig. Han sagde, at så skulle de jo se mig i tv og det var lige før, han ville kigge ned og se på. Nåh - så betyder det jo, at der ikke kommer noget inden mandag, svarede jeg. Han mente ikke, at hestene skulle være der så længe, før kommunen fandt ud af noget.
Jeg skulle finde trækkere til på mandag, så jeg ringede rundt. Jeg talte med Pia, som heller ikke helt kunne forstå kommunens rolle og spurgte, hvad jeg ville gøre, når kommunen lukkede? Det var netop humlen - jeg var nødt til at blive der. Flere tror fejlagtigt, at man bare går hjem og så er den prut slået. Helt så enkelt er det ikke.
Kasper og Dybsø tog med ud til Majbrit. Mette ringede og jeg spurgte, hvad hun skulle på mandag. Hun var først hjemme fra arbejde klokken fem og så var dem på kommunen jo gået hjem ...
Da Mette hørte, at kommunen var involveret, ville hun helst ikke være uvenner med dem og det forstod jeg godt. Det er ikke alle, som har modet til at gå imod myndigheder og det har jeg en implicit forståelse og respekt for.
Vi fik alle tre grinet lidt med Majbrit og Kennie. Kasper krøb til bekendelse og sagde, at på en måde var det lidt pinligt, hvad jeg ville gøre, men omvendt var han også lidt stolt af mig. Dybsø tilsluttede sig og roste mit tiltag, selvom det var lidt tosset og anderledes. Deres ros varmede utroligt meget.
Dybsø blev ikke overrasket over, at ideen oprindeligt kom fra Majbrit og det var egentligt bare en strøtanke fra hende, som virkede indlysende, da jeg havde tænkt nærmere over den. Det ville i hvert fald sende aben hjem til en af de rette ejermænd.
Jeg sagde til Kasper, at han ikke skulle sige noget til min mor. Dybsø spurgte lige så tørt, hvad jeg så havde tænkt, når jeg kom i medierne? Det var jo rigtigt nok.
Kasper sagde, at der var jo noget med, at jeg ville blive berømt på et tidspunkt. Kennie sagde lige så tørt, at det nok nærmere var berygtet og så var vi alle sammen helt færdige af grin.
Jeg sagde, at jeg fornemmede en vis vantro og tøven som respons de forskellige steder - gør hun det eller gør hun det ikke? Kan hun virkelig finde på det? Hvad har hun tænkt sig? Er hun seriøs?
Majbrit sagde, at dem, som virkelig kender mig, som det første lærer, at jeg gør, hvad jeg siger. Vi talte om lidt praktiske forhold omkring hestene oppe på kommunen, indhegning, gåturen og den bedst mulige og mest sikre rute, overnatning m.m. Det nemmeste ville være, hvis man kunne skære igennem skoven, men der lå jernbanen i vejen.
Majbrit lovede at komme med morgenbrød, hvis demonstrationen blev til noget. Hun tilbød at låne deres telt, men det har jeg også selv ude på lageret. Da vi havde snakket lidt, kørte jeg videre til hestene, da de unge ville gå hjem.
Der var stadig ingen hjemme på gården og det var lidt underligt, for der var heller ingen i går. Jeg fyldte vand op, fodrede og talte med Kim, som havde været sløj. Da hestene var klaret, kørte jeg hjem igen.
Kim sagde, at Skat nok havde forregnet sig omkring mig og regnet med, at jeg var en nem lille sag. Det var jeg så langtfra og de havde virkelig stukket hånden ind i en hvepserede, men som altid så hytter systemet sig selv. Han syntes, det var ærgerligt, at der skal så meget til.
Kim begyndte at grine lidt ved udsigten til min forestående demonstration. Jeg havde lagt ekstra mærke til ruten fra Majbrit til hestene og fra hestene og hjem. Det vil blive mest sikkert at gå ad hovedvejen, fordi der er cykelsti. Det er der ikke på den anden vej, som dels er over en bro med autoværn på en bakke og på en vej med tung trafik, der kører hurtigt på strækningen. På vejen fra Majbrit er der også køer på begge sider og grøfter. Ruten er godt nok kortere, men også mere udsat på nogle områder. Især køerne er problematiske og så vil jeg hellere gå ad hovedvejen.
Jeg så på Krak og googlede, hvor lang strækningen er og hvor lang tid det vil tage at gå den. Jeg kom i tanke om, hvem jeg ellers skulle have fat i og hvilke remedier som blev nødvendige både til mig, hestene og sikkerheden. Jeg blev mere og mere overbevist om, at det er det eneste rigtige at gøre. Det vil lægge pres på kommunen, skabe offentlig interesse og bevågenhed og jeg havde lidt sug i maven.
Jeg læste, at demonstrationer blot skal varsles 24 timer i forvejen, men at der omvendt også er demonstrationsfrihed, hvor politiet måske kigger forbi. Jytte havde skrevet på Facebook, at jeg godt nok var gal og hvad der dog var sket?
Jeg tænkte lidt over mailen fra Janus. Jeg var ked af, at han føler sig misbrugt. Til gengæld føler jeg mig røvrendt og våd op og ned ad ryggen og hvis man trænger et såret dyr længe nok op i hjørnet ...

	Dagens horoskop - torsdag 27. juni
	Dit professionelle liv er ved at lysne betydeligt op. Uanset hvordan tingene ser ud i den ydre verden, er du inde i en proces, hvor du er ved at udvide dit spirituelle liv.

	Der er et særdeles positivt og stærkt aspekt fra den ildfulde Mars og som vil understøtte dig i enhver fysisk handling, så hold dig ikke tilbage.

	Du er selv med at påvirke tingenes gang. En negativ indstilling og manglende tro kan være medvirkende til et dårligt resultat.

Jeg kunne ikke falde i søvn og der kom mange gode formuleringer. En streg er ikke hele billedet og hele billedet er ikke stregen. Jeg tænkte over, hvordan jeg kunne forklare flere års forløb kort, klart og koncist. Hvis man springer nogle led over, forstår man jo ikke helheden. Hvis man kigger isoleret på, at jeg har heste - heraf fire hingste, så er det jo ikke kommunens problem, at jeg har heste. Ser man på, at jeg selv havde skaffet en hestebolig og at bla. kommunen ikke har overholdt loven, hvorfor jeg i dag står uden opstaldning, så er historien jo noget helt andet ...
Jeg tændte for tv´et og der var flere gode hint til mig om at være stærk og en jeg især hæftede mig ved, var ”det handler ikke kun om sceneskræk - det handler også om et nyt liv”. Dén gav virkelig stof til eftertanke og det er jo her, at mange bliver bremset af frygt. Frygt for det nye, frygt for det ukendte, frygt for uvisheden, frygt for, hvad det ender eller ikke ender med.
Til sidst faldt jeg langt om længe i sporadisk søvn. Havemændene var i gang med motorsaven og da jeg rejste hovedet, var de inde i min have og cuttede hækken ned. Da jeg stod op, så det ret uigennemtænkt ud, da boligselskabet på den ene side ville skære hækhøjden med, men tillod beboerne at bibeholde forskellige højder i hækkene. Som resultat var min nyklippede hæk nu i ”trappe-look” ind til den ene nabo. Godt man snart skal flytte ...
Der var kommet mail fra embedslægerne øst om, at de ville kigge på min sag. Jeg svarede Jytte på Facebook og Christian Holt havde svaret, at jeg ikke kunne komme med hestene på kommunen på grund af byzonestatus.
Jeg talte med Torben landbetjent igen og han grinede lidt med ”nåh ja - de der heste”. Han ville stadig ikke blande sig og jeg fortalte om Christian Holts oplysninger.
Jeg sendte en mail til detsorteregister.info, inden jeg tog til hestene og fodrede. Jeg talte med Michael, som var rystet over det nye forløb og det beskidte i systemet. Han sagde, at det gav god mening at gå op på kommunen og han så hurtigt tegningen, da jeg sagde, at medierne var informeret. Michael kender mig også, når jeg har besluttet noget.
Jeg fyldte vandflasker og handlede. Jeg ringede til Majbrit, men hun svarede ikke. Jeg ville høre med aftensmad, da jeg alligevel var nede og handle. Jeg mødte Jannie, som sagde, at så kunne kommunen lære det. Sympatien var helt og aldeles på min side.
Majbrit ringede og da jeg kom hjen, fik jeg fat i flere politikredse. Jeg fandt endelig frem til hende, der skulle tage stilling til en demonstration. Jeg fortalte lidt om situationen og lovede at sende et rids på mail. Hun ville gerne høre, hvad og hvordan jeg havde tænkt mig det, så sikkerheden var i orden. Jeg gik i gang med mailen.
Jeg skulle også skrive en mail til Christian Holt, så han kunne se, at jeg mente det og at det var gennemtænkt. Kasper var lidt bekymret over, at han skulle køre, da han var bekymret for hestenes reaktion og var nervøs for at køre for tæt på.
Jeg talte med Gina, som ringede, Jeg havde sagt på svareren, at det var vigtigt og hun troede, der var sket Kasper noget og det var jo Kasper, som var vigtig. Hun skuffede mig ikke med hendes reaktion, for den eneste, der ville tage en melding om heste på kommunen i stiv arm, ville være Gina. Hun er altså en herlig kvinde med en fed humor. Hun ville dog ikke lade nogen af hendes egne sønner gå med hestene og jeg vidste på forhånd godt, at Gina sikkert ikke ville kunne hjælpe på grund af arbejde, men måske kunne hendes mand afse lidt tid, da det var vigtigt, at det var en, som kunne aflæse hestens signaler. Det var jo netop derfor, jeg ringede til Gina, for jeg vidste, hvem hun kunne stå inde for, hvis hun gav en anbefaling. Jeg havde jo ikke så meget tid at løbe på og uerfarne trækkere var udelukket til en sådan opgave.
Majbrit kom over og hun var bekymret og stresset. Hun havde heller ikke sovet. Hun havde mest modstand på medierne og jeg sagde, at det var ok, hvis hun trak sig - det ville jeg forstå, støtte og respektere 100 procent og det mente jeg fra hjertet. Hun var glad for, at jeg selv bragte det på bane og hun var i klemme på sig selv, for hun ville jo også gerne hjælpe mig. Hun lovede at lave aftensmad og det i sig selv ville også være en stor hjælp. Jeg læste mailen til Christian Holt igennem.
Jeg gav Kasper penge og sendte ham ned og handle, da menuen stod på hans ønske om teenagemad - pasta med ketchup, bacon og pølser. Jeg oprettede en underside på forlagsside og det blev til vindingforlag.dk/demonstration.htm. Det var planen, at jeg vil følge forløbet med billeder og beskrivelser, så andre også kan forstå, finde ud af og følge, hvad alt dette handler om, da det nok vil virke uforståeligt for en del mennesker.
Jeg kunne godt lide, at det vil også lægge pres på de myndigheder, som borgere ellers er så magtesløse overfor. Jeg har jo helt og aldeles fulgt demokratiets regler og procedurer, men systemet har slået fejl i forsøget på at unddrage sig ansvar.
Jeg fik afsendt mailen til Christian Holt og Knud ringede tilbage. Han sagde, jeg var forrykt og ikke ville have noget ud af det. Jeg fik varmet ham lidt op med udtalelser fra politiet og det gav mere substans i sagen. Majbrit kom over og sagde, der var mad, så jeg måtte afslutte samtalen. Majbrit havde prøvet at ringe, men jeg var jo optaget.
Kasper fyrede en herlig, men utrolig sand og rammende sætning af: Min mor er ikke paranoid - hun er bare forberedt. Han fyrer altså nogle gange nogle utroligt kloge og morsomme ord og kommentarer fra sig.
Da vi havde spist, gik jeg over. Knud svarede ikke og jeg talte med Jytte. Hun var rystet over systemet og udviklingen og hun kunne slet ikke forholde sig til, at det virkelig kunne finde sted. Hun var bekymret for mig og hvor meget et menneske kunne holde til i et forløb som mit. Jeg fik ”tegnet” det store billede, så hun kunne se, at der var mening med galskaben.
Kasper kom over og han var blevet klippet. Det var dejligt at få fat i nogle hjælpere. Kasper satte sig over til keyboardet og spillede lidt.
Da jeg skulle til hestene, gav jeg et lift til Majbrit, Kennie og Kasper. De ville spille et spil og Majbrit spurgte, om jeg ville være med. Det ville jeg egentligt gerne, men jeg var nødt til at tage videre til hestene og få ordnet det sidste. Jeg skulle jo også nå at skrive til politisekretariatet og det var en vigtig skrivelse.
Søren var kommet hjem, så jeg ringede og kaldte ham ud til en snak. Jeg startede med at sige, at det måske nok virkede vanvittigt, men at jeg mente, at jeg havde meget godt styr på, hvad jeg havde gang i, men det var måske lidt drastisk og Søren spidsede ører og øjne over min udmelding.
Søren kender også til skimmelforløbet og efterhånden som billedet også her tegnede sig, bredte smilet sig på hans ansigt. Jeg sagde, at jeg respekterede ham så meget, at det betød noget for mig, at i hvert fald hestene forlod matriklen på mandag, men at jeg i sagens natur ikke havde kunnet nå at flytte indhold af boksene og stalden, da gården ikke blev til noget alligevel. Jeg lovede, at jeg nok skulle ordne det sidste, når tingene var faldet på plads og det virkede Søren godt tilfreds med.
Jeg sagde, at jeg godt vidste, at det havde været en svær beslutning for ham at opsige mig og det bekræftede han. Da han var gået ind, sendte jeg en sms om, at jeg ikke følte mig smidt ud og at han faktisk hjalp mig videre.
Jeg fodrede færdigt og sad og nød roen omkring hestene, som gik tilfredse fra bunke til bunke. Jeg sugede de sidste rester i mig og Diego virkede meget indforstået med det, som skulle til at ske. Det var ligesom om, at han kunne fornemme det.
Jeg skulle have en til at tale med hestene, så hestene var forberedt på det, som skulle ske. Jeg talte med Kasper og Majbrit og det var måske bedre, hvis hun tager med Kasper rundt og sørger for praktiske ting.
Jeg skrev videre på mailen til politisekretariatet og talte med Kim. han var stadig træt og ikke rigtig kommet på fode. Kasper kom hjem med besked fra Majbrit om, at jeg skulle gå i seng. Jeg fik skrivelsen sendt afsted med Christian Holt på cc. Jeg var træt og orkede ikke mere. Det var også blevet sent og jeg håber meget, at politiet godkender demonstrationen og jeg finder de rigtige hjælpere, men alt virker timet og som NU.
Inden Kasper gik i seng, sagde han, at det var dejligt, at jeg var lidt småskør, for det gav også andre lov til at være det. Han sagde også, at det kunne være, at min endelig ville se mig i et andet lys og nogle gange forstår jeg ikke, at Kasper har det indblik i tingene, som han har. Han ser og forstår meget mere, end drenge i hans alder gør.

	Dagens horoskop - fredag 28. juni
	Venus træder nu ind i dit tegn og romantikken venter forude. Først har du brug for at vende det med familien, lad ikke irrationelle faktorer overvælde dig.

	Der er lagt op til en dag, hvor det er godt at tage initiativer. Uanset om det er i dit arbejdsliv eller i privatlivet, så er heldet med dig.

	Gode venner og veninder hænger ikke på træerne - så når du først har fundet dem, skal du sørge for at behandle dem godt.

En fredag med masser af energi og med en vis tendens til at skyde gråspurve med kanoner. Folk er mere utålmodige end normalt og det kan resultere i forhastede beslutninger, fordi der ikke er tålmodighed til at vente på, at tingene udvikler sig, som de er bygget til. Mange ting bliver sagt i stressens hede og bør derfor ikke tages alvorligt.

Jeg kunne igen ikke falde i søvn, selvom jeg var træt. Jeg smågrinede lidt og det var både urkomisk og tragikomisk. Aben ryger tilbage til rette ejermand og jeg faldt endelig i søvn.
Til morgen var jeg trods alt fri for støjende havemænd. Knud havde ringet. Karina fra politisekretariatet havde mailet, at hun skulle bruge mit cpr-nr. Jeg ringede og talte med hende og det var op til kommunen, da politiet ellers ikke ville gøre noget. Jeg bad dem forholde sig til de situationer, vi kunne komme ud i, da der var sikkerhedsmæssige og dyreværnsmæssige forhold m.v., der skulle være opfyldt.
Christian henholdte sig til yderligere love og regler og tilladelsen fra politiet kom. Jeg søgte yderligere tilladelser formelt hos Christian Holt og da jeg fulgte op på hans henvisninger, var der et dødt link på kommunesiden. Jeg fik Kasper til at hjælpe mig med et ”print screen”, da hjemmesiden måske var i gang med at blive opdateret.
Majbrit ringede og meddelte hendes beslutning omkring boligdelen. Der var brev fra biblioteksstyrelsen og Teknologisk. Jeg havde ikke åbnet kuverter i et par dage og havde ikke tid til at åbne dem, da der stadig var meget at gøre op til demonstrationen.
Jeg ringede til flere omkring trækkere og talte med Merete, som smilede, da hun havde læst beskeden på Facebook. Vi snakkede lidt og hune tilsluttede sig min vurdering af mediernes stilling.
Jeg skulle til hestene og ringede til Truels, som ringede retur. Vi havde en god snak og jeg sendte en mail til byråd, medier etc. omkring tilladelsen til demonstrationen og en korrektion og beklagelse i forhold til Janus Tarp
Der er således ingen tvivl om, at demonstrationen er seriøs og nødvendige tilladelser er indhentet.
Jeg handlede foder og efterlyste trækkere. Ekspedienten ringede straks til rideskolen og jeg fik support til projektet, som varmede i hjertet. Jeg fortsatte til
hestene og var imponeret over Diegos ”klarsyn”, som havde gjort det så usigeligt meget nemmere for mig. Alle heste gik nemlig sammen og græssede fredeligt.
Diegos ører lurede opmærksomt på, om han skulle have skideballe, men han fik ros for at gøre det nemt for mig og han måtte love at holde Vinncent indenfor indhegningen, når jeg ikke kunne være der til at holde øje.
Hegnet var knækket, men der var ingen skader. Jeg blev så glad for den ekstra demonstration med to gange to hingste med en hoppe i hver gruppe. Det lettede mig også i forhold til hans tristhed over at gå alene om dagen, selvom han havde selskab om natten. Jeg ser jo helst, at de går flere sammen, men det er lidt af en gordisk knude at få antal og fordeling til at gå op, men denne løsning passer mig bedst.
Jeg smsede med trækkere og jeg kan forestille mig, der er en diplomatisk krise på kommunen. Jeg fyldte vand op og gav wrap og overvejede, at jeg kunne godt begynde at tage nogle af foldene ned i løbet af weekenden. Jeg ringede til andre mulige trækkere. Tina var i Spanien og kunne derfor ikke hjælpe, andre var på Roskilde festival og atter andre havde også andre planer.
Da jeg kom hjem, havde ejendomscentret ringet omkring tilladelse til brug af kommunens forplads. Kasper lånte bilen til at hente Kimmie og handle. Han fik penge til mad og andre indkøb og jeg fik en impuls til at ringe til min mor. Det ville måske være godt for hende at blive varskoet af mig og så kunne hun også være med i det spændende. Jeg var klar over, at hun først for ville finde det alt andet end morsomt.
Jeg kunne godt lide, at det var en fredelig, men alvorlig måde at demonstrere på. Jeg kan også lide, at det varsler de imvolverede personer i skimmelforløbene om, hvad det egentlig er, der kommer frem nu. Jeg føler med dem og det er jo derfor, at jeg har oprettet vindingforlag.dk/kommentarer.htm.
Jeg fik igen præsenteret billedet fugl Fønix. Connie ringede og Kasper ringede. Han havde glemt indkøbssedlen. Kasper og Kimmie kom lidt efter og jeg sagde til Kimmie - det er din tossede svigermor og så grinede hun bare. Jeg er så positivt overrasket over den positive og grinende accept og support, der er flere steder. Jeg føler også, at kommunen nu har accepteret, at sådan bliver det.
Kimmie havde en smuk buket roser med og da jeg spurgte, om det var sympatistøtte, svarede hun nej - det var, fordi hun måtte være her. Jeg spurgte Kasper, om han også havde blomster med til Kimmies mor og det havde han ikke.
Christian Holt havde på mine vegne indsendt en formel ansøgning med opmærksomhed på, at jeg ikke kunne sige noget om, hvor længe jeg ville blive der.
Jeg redte håret igennem inden et tiltrængt langt bad. Jeg kom i tanke om Viviane, som måske kunne være behjælpelig. Jeg ringede og spurgte, om hun skulle til demonstration på mandag og det havde hun da ikke hørt noget om.
Jeg fortalte det og så grinede hun over det alternative tiltag. Jeg sagde, jeg var glad for, at hun ringede forleden, hvor jeg var så langt nede. Jeg glad for, hun sagde fra, men min frustration var ikke møntet på hende - det var blot en generel frustration, der kom op.
Hendes mulige hjælper kunne ikke og hun ville overveje at kigge forbi og heppe. Vi talte om, at lyset og de nye energier pibler frem overalt. Majbrit havde også sendt et link med Skats afdeling i Næstved, der blev lukket.
Jeg tænkte på udsendelsen forleden med vendingen ”er du fair, så er jeg fair”. Jeg kan tilføje - ”selv når du er unfair, er jeg fair”. Viviane sagde, at det nok også var den holdning, der var med til at give mig problemer i denne verden, fordi den energimæssigt fungerer anderledes og mere hårdt.
Kasper og Kimmie var sociale. Jeg havde lidt dårlig samvittighed over at skrive, imens jeg huskede det. Jeg fortalte Kimmie om baggrunden, da hun ikke kendte så meget til selve baggrunden. Hun var imponeret over, at jeg havde holdt til så meget og var gået så langt. Imens vi snakkede og grinede, sagde Kasper - det lyder helt forkert, når vi siger - ”vi samler trækkere”.
Jeg kom i tanke om, at Gardehusarregimentet måske kunne være behjælpelig, så jeg ringede til kasernen, men de var gået for i dag. Jeg fik fat i Berner, som måske kendte nogen. Jeg kontaktede også Hestens håb og flere andre.
Kasper og Kimmie lånte bilen og da vi havde spist aftensmad, faldt jeg lidt sammen. Jeg ringede til Anja, Steffen og flere andre. Anja foreslog at gå igennem skoven, som hun kendte den ud og ind. For at komme til skoven skulle vi stadig forbi køerne nede på hjørnet, men turen lød ellers tiltalende. Dog ville jeg ikke turde at tage den uden at kende den.
Jeg ringede til Bent, som er en særdeles erfaren hingsteejer. Han virkede interesseret i at hjælpe og vi fik en hingstesnak. Han var sjovt nok på vej til Mia. Jeg skulle selv ud til hestene og der var stadig stille hos trioen.
Diego havde forædt sig og jeg havde ikke tænkt over den øgede græsmængde for ham, da græsset er nedbidt. Det ville ikke være godt, hvis han bliver forfangen nu. Jeg lyttede til hans mave, men der var heldigvis tarmlyde. Jeg tog dem ind, så han kom væk fra græsset. Jeg gav wrap til de store og Diego fik kun vand. Jeg tog ham ud og skyllede benene.
Jeg kørte hjem og arbejdede lidt. Kasper sagde, jeg skulle gå i seng. Jeg opdaterede hjemmesiden og Kim ringede. Vi sludrede lidt omkring, at andre kan godt lide, at der er nogen, som tør at sætte sig op imod systemet og gå hele vejen. Dagens horoskop - lørdag 29. juni
Morgenen er måske ikke det bedste tidspunkt på dagen, men om aftenen er du igen fuld af energi. Tiden er inde til at rejse, spise og drikke god vin.

	Dagens horoskop - fredag 29. juni
	Du har en fornemmelse af, at der foregår noget bag din ryg. Du er ikke meget for at tale om det og derfor vil det nage dig endnu mere.

I dag er det OK at ville have mere. Det vil under alle omstændigheder være vanskeligt at nedgradere denne lørdags ukuelige optimisme og trang til fantasifuld ekspansion. Familien er afslappet og overdreven positiv i dag, så deltag i showet og glem alt om den kedsommelige virkelighed. Det er sjovt bare at brodere og forstørre alt, der er for småligt og forudsigeligt.

Jeg stod op efter få timer, da jeg ikke kunnet falde i søvn. Det var først i nat, at jeg opdagede symbolikken i, at hestene betaler lidt tilbage ved fysisk at tisse og ..... på kommunens område. Jeg skal selvfølgelig nok fjerne det og undrede mig over, at jeg ikke havde tænkt over, at kolonihaverne ligger så tæt på, men de må måske heller ikke sprede hestepærer i byzone?
Min hjemmeside var godt besøgt i går og de holder sikkert øje, Jeg talte med Connie og hun havde virkelig dyb respekt for det, jeg gjorde. Hun sagde, at jeg bare skulle holde ud og gå den sidste vej/overstige den sidste hurddle, for der ventede så meget bagefter.
Jeg havde brug for hendes hjælp til at tale med hestene, så de vidste, hvad der skulle ske og hvorfor. Hun stillede først ind på Talena som førerhoppe. Hun havde lidt spændinger foran mankammen og det stemte overens med, at hun i de sidste dage har søgt mig for at blive nusset dér. Connie beskrev hendes spændinger i lænden, som gik ned i bagbenene og det stemte overens med hendes staldkramper. Talena skulle nok holde ro på flokken og hun skulle stå, så hun havde overblik.
Connie stillede ind på Diego som førerhest i hans flok. Han havde spændinger øverst ved nakken og det passer med, hvor han bliver salig i øjeblikket. Han ville gerne springe og de andre skulle helst kunne se ham. Hun måtte love ham, at han fik lov til det, når der blev lidt tid.
Hun sagde, at han var utrolig god i hovedet, for hans hovede var ét og kroppen noget andet. Han havde meget indebrændt energi og det passer med den lille indhegning.
Connie sagde, at det var ligesom om, at flokkene ikke har så meget med hinanden at gøre og at det nok skulle gå. Jeg kunne evt. bruge Baldriandråber til dem op til og på gåturen.
Hun opfordrede mig til at kontakte medierne, som søgte andre borgere, som havde episoder med Skat. Jeg kontaktede DR og TV2 og sendte en mail. Pludselig var jeg klar over, at demonstrationssiden bliver til bogen ”Skimmelramt - en genial eller bindegal demonstration?”.
Jeg tog til hestene og Stuart ringede. Han havde en trailer, men jeg havde ikke tid til at hente den i Hillerød. Han sagde, jeg havde dem i min hule hånd og at der ville blive noget rod og polemik.
Tre af Diegos hove var heldigvis kolde, så det var grebet i rette tid. Det var kun den ene forhov, som var lidt lun. Jeg tog ingen chancer og lod ham meget modstræbende stå inde alene, da de store havde brug for at krudte af for ikke at ophobe energi. Jeg havde intet sted at lukke ham ud uden græs og der var for meget på spil, for jeg undte ham gåturen af hele mit hjerte. Han længes også efter mere udfordring.
Jeg fodrede og det øsregnede. Jeg gik ud i regnen, da de store stod med bøjede hoveder og rumpen imod vejret. Jeg blev pænt våd og da de var færdige med at spise, fyldte jeg flasker.
Jeg ringede til Kasper og sagde, at han skulle undersøge, hvornår Akvariestuen lukkede. Han havde i et par dage talt om, at han gerne ville have en malle. Jeg skulle til lageret og hente baljer og telt. Jeg kunne glæde ham ved at runde forbi på vejen og så skete der lidt.
Jeg blev lidt stresset over, at de ikke var klar, men jeg omstillede mig hurtigt. Jeg spiste bollerne, Kasper havde smurt og drak en kop kaffe. Jeg blev lidt stresset over musikken, inden vi tog afsted og så på maller.
Jeg har aldrig før set en upside-downfisk, som var virkelig spøjse. Vi købte en anderledes malle, som Kasper døbte Steiner. Vi kørte videre til lageret, hvor koden i porten drillede.
Da jeg havde fået tingene ud, ville porten ikke køre ned, hvilket stressede mig. Vi kørte hjem og Kasper sagde igen, at min mor måske snart ville se mig i et andet lys og det var da et af mine håb.
Skat havde sendt en påmindelse om betaling af 35 kilo, selvom jeg har søgt henstand under sagens behandling i skatteankenævnet. Jeg kunne heller ikke få udsættelse med mit årsregnskab, selvom jeg reelt ikke kan lave det færdigt, før skatteankenævnets afgørelse foreligger, så der er en masse, der spiller dumt ud, for selvom sagen er under behandling i skatteankenævnet, vil jeg under alle omstændigheder indlevere årsregnskabet for sent og det udløser gebyrer og strafgebyrer, som man sjældent fritages for.
Jeg skrev en del tekst til demonstrationssiden og var så træt, da jeg ikke har sovet ordentligt i tre døgn og har kørt i højt tempo. Jeg turde ikke at lægge mig, da jeg ellers ville falde i søvn.
Majbrit ringede og hun havde handlet ind til aftensmad. Jeg ville gerne uploade teksten, men jeg hakkede så meget i det af træthed, at jeg skar igennem og opgav at skrive sammenhængende.
Vi tog i haven og Majbrit havde lavet lækker mad. Jeg var så træt, at jeg ikke kunne snakke rent. Majbrit kiggede på mig og insisterede på, at jeg fik sovet igennem, for ellers hang jeg ikke sammen på mandag. Jeg vidste det godt, men hvad nytter det, hvis man ikke kan falde i søvn.
Vi så billeder og Majbrit havde taget flere gode. Hun mailede nogle, som ville lette mit arbejde. Majbrit tog med til hestene, selvom hun var dødtræt. Jeg kunne ikke overskue at ordne alle seks heste i morgen, for der ville jeg have en masse ekstra, jeg også skulle forholde mig til.
Da vi kom til hestene, gik hun først en lille luftetur med Diego. Han hingstede op, men hun klarede det imponerende roligt og guidede ham i stedet den vej, hun ville. Imens de gik en lille tur, satte jeg vand over til halevask.
Diego fik lidt social tid inde hos de andre og der var straks hingsteleg på tapetet. Vi tog begge billeder af de legende hingste. Bagefter ordnede jeg Diegos hale og Majbrit striglede ham imens - luksusbehandling.
Jeg hentede de to andre ind og alle seks fik aftensmad. Majbrit vaskede baljer og stole og det var en kanon hjælp. Bagefter ordnede hun Ziljana og jeg viste, hvordan halen skulle ordnes. Jeg ordnede Vinncent og oplevede for første gang, at han viftede med bagbenet. Der blev læst og påskrevet, for det er uacceptabelt og absolut no-go.
Da vi var færdige med første hold heste, fik de wrap og jeg var langt mindre stresset, for jeg havde nået meget sammen med Majbrit. Jeg kørte hende i haven igen og Kennie syntes, der var for få, der supportede mig, men flere var jo på Roskilde festival eller ude og rejse og endnu flere har endnu ikke kendskab til demonstrationen, som lige skal have lov til at vokse sig større.
Der lå en lille supportergave, da jeg kom hjem. Det var en ligther og en lille seddel med ”en lille gave til demonstranten”. Jeg blev varm om hjertet af Kasper og Kimmies betænksomhed og jeg gav dem begge en kæmpekrammer. Det er en fantastisk support, der er alle vegne.
Vi havde en god lang snak om mange ting og det var kanont hyggeligt. Jeg bad dem hjælpe mig med nogle ting i morgen og flere står klar til at hjælpe, når tid er.

Fyldig opdatering om demonstrationens begyndelse og uretmæssige afbrydelse undervejs ...

Læs mails og øvrige dokumenter under forløbet til og fra myndigheder her

Læs om demonstrationen her

Læs om ruten her

Læs om retssagen her

Se hestene her

retur