Vinding Forlag

 

Ministeriet

Gammel Mønt 4

1117 København K

J.nr. 2012- 2352

tinamaria@vindingforlag.dk


3. oktober 2012

Kære Tinamaria

Tak for din e- mail af 27. september 2012, hvor du har skrevet personligt til minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen. Dit brev er videresendt til besvarelse i Byfornyelseskontoret, som hermed besvarer din henvendelse.

I din e- mail oplyser du, at du tidligere har været i forbindelse med ministeriet. Ministeriet lægger herved til grund, at der er tale om en konkret sag om skimmelsvamp. Du giver udtryk for utilfredshed med Sorø Kommunes og Statsforvaltningens håndtering af din sag. Du spørger i denne forbindelse, om hvad man som borger skal gøre, når gældende lovgivning bliver overtrådt.

Indledningsvis kan ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på ny henvise til, at byfornyelseslovens regler ikke giver ministeriet hjemmel til at gå ind i konkrete sager. Ministeriet har alene mulighed for generelt at vejlede om byfornyelseslovgivningen på området.

Ministeriet kan endvidere henvise til, at kommunen har en pligt til at føre tilsyn med, at bygninger, som benyttes til beboelse og ophold, ikke ved deres indretning og beliggenhed er sundheds- og brandfarlige. Tilsynet omfatter alle boliger og opholdsrum uanset ejerform.

Tilsynsforpligtelsen betyder, at når kommunen får en henvendelse eller på anden vis bliver opmærksom på, at der er begrundet mistanke om sundhedsfare i en bolig, skal kommunalbestyrelsen som det første undersøge, om forholdene udgør en sundhedsfare for personer, der opholder sig i boligen.

Konstateres der sundhedsfare, har kommunalbestyrelsen pligt til at kondemnere, det vil sige at nedlægge forbud mod benyttelse af bygningen eller en del af denne til beboelse eller ophold for mennesker. Når der er nedlagt forbud mod beboelse, skal kommunalbestyrelsen i henhold til byfornyelsesloven anvise husstanden en anden bolig. Det betyder, at samtidig med at kommunalbestyrelsen nedlægger et forbud mod beboelse, skal der fastsættes en frist for fraflytning. Fristen skal fastsættes i forhold l den risiko, der er ved fortsat benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Er der tale om nærliggende sundhedsfare, kan det være nødvendigt at kondemnere straks, da andet kan være sundhedsmæssigt uforsvarligt.

Kommunalbestyrelsen betaler rimelige udgifter ved flytningen til erstatningsboligen. Som eksempler på udgifter kan nævnes udgifter til flytning af møbler, telefon, dørskilt, inventar, belysning, stempelgebyr i forbindelse med lejekontraktens indgåelse, møbelopbevaring med videre.

Overholder kommunalbestyrelsen ikke sin tilsyns- og handleforpligtigelse, overtræder den lovgivningen.

Hvis lejeren er uenig i kommunalbestyrelsens beslutning, herunder en beslutning om ikke at genhuse husstanden, er der mulighed for at indbringe beslutningen for byfornyelsesnævnet. I visse tilfælde, hvor byfornyelsesnævnet ikke har kompetence til at behandle sagen, er der mulighed for at rette henvendelse til statsforvaltningen med henblik på, at statsforvaltningen kan tage stilling til, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.

Med venlig hilsen

Allan Pedersen

Fuldmægtig